Stramme rammer og vanetænkning forhindrer folkeskolerne i at videreføre coronakrisens dyrekøbte erfaringer

Dermed var skolerne nødt til på ganske kort tid at omstille sig til en ny hverdag. Selvom dette var en tvungen opgave, gjorde skolerne sig en række positive erfaringer.

Det har dog vist sig svært at fastholde denne læring fra coronakrisen.

Hvad skolerne lærte af corona

Skolelederne, vi har interviewet, beskriver samstemmende coronatiden som stærkt udfordrende for personale, forældre og elever. Men de kan også alle pege på læring, som krisen bragte med sig.

Krisen medførte en frisættelse fra de normale rammer. Denne frisættelse krævede meget mentalt, men bragte en fleksibilitet med sig.

Undervisningen rykkede udenfor for at fordele eleverne på skolens arealer og for at tilbringe mindre tid i lukkede lokaler. Udelivet gavnede både lærere og elever ifølge skolelederne.

For at mindske smittefaren var det desuden nødvendigt med opdeling i mindre grupper. Samtidig var der færre lærerskift, fordi de samme lærere havde samme klasse hele dagen.

Det skabte mere overskuelighed og bedre elev-lærer-kontakt samt bedre mulighed for fleksibilitet i skoledagen. Der var også oftere to voksne til én klasse. Det muliggjorde opdeling af eleverne og flere ekskursioner.

Endelig gav onlineundervisning fleksibilitet ved læreres sygdom og muliggjorde fastholdelse af børn med skolevægring, der understøttede elevens relation til skolen og lærerne.

Hvorfor var det svært at føre læringen videre

Når skolelederne spørges til, hvad de har holdt fast ved, fremhæves primært online-møder, lidt mere fokus på hygiejne på enkelte skoler og årgangsopdelte toiletter på nogle skoler. De lavthængende frugter.

Den gennemgående oplevelse er, at det meste er tilbage til ‘normalen’ fra før corona.

Forhåbentlig er corona ikke længere væk, end at de positive erfaringer kan genfindes.

Rikke Skovgaard Nielsen og Sidse Grangaard
Seniorforskere, Aalborg Universitet

Umiddelbart efter ophævelsen af restriktionerne var der en lettelse over, at krisen var overstået og et ønske om hurtigst muligt at glemme alt, hvad den bar med sig – selv det, der egentligt havde fungeret godt.

Mange var udmattede ovenpå perioden med konstant omstilling, og her trak vanens magt i retning af ‘business as usual’. Men sammen med restriktionerne forsvandt også den øgede frihed fra krav og den fleksibilitet, som herskede under corona.

Man vendte tilbage til én klasse, én lærer, ét lokale og “rigtig gammeldags undervisning, ‘røv-til-bænk’-undervisning”, som en skoleleder sagde, da det for mange lærere opleves som den sikreste vej til at opnå de fastsatte mål for eleverne, som skoler og lærere vurderes ud fra.

For som skolelederen fra indledningen konkluderer:

“På en måde kan man sige, at den rammestyrede praksis kommer til at være benspænd for vores frie tænkning og projekter.”

Kvalitetsprogrammets potentiale

Med det nye kvalitetsprogram for folkeskolen, der er trådt i kraft med det netop påbegyndte skoleår, øjner skolelederne en mulighed for øget fleksibilitet og frisættelse.

Forhåbentlig er corona ikke længere væk, end at de positive erfaringer kan genfindes og indtænkes i skolernes implementering af kvalitetsprogrammet.

I så fald er der stadig en mulighed for, at den brændende platform, som coronakrisen udgjorde, kan bidrage konstruktivt til at tænke nye tanker om folkeskolens undervisningspraksis – hvis der samtidig gives slip på vanetænkningen.