Tidl. borgmester: Ikke naturlov, at landdistrikter affolkes

Af Flemming Eskildsen
Tidl. borgmester, Skive Kommune

Det har altid forholdt sig således, at mennesker søger derhen, hvor der er mulighed for at få sig et udkomme.

Da man fandt guld i Vesten i USA, strømmede der folk til, og rigtigt mange blev rige, også nogle guldgravere! Der opstod nye byer, og der blev skabt nye arbejdspladser. Da guldet var gravet op, forlod folk stederne igen, for nu var der ikke mere et udkomme.

Da der var fisk at fange i Limfjorden, flyttede mange efter fangstpladserne, og der blev etableret nye samfund. Det bragte velstand med sig, og der kom endnu mere aktivitet. Da fisken forsvandt, sygnede den primære produktion hen, og mange rykkede til nye steder med et muligt udkomme.

Sådan har det altid været – når ingen forsøgte at regulere udviklingen!

Ikke naturlov, at byerne vokser
Dette synspunkt trives stadig, selv om vi for længst har ladet udviklingen gå sine egne veje. I dag planlægger vi i stor stil, hvordan samfundet skal udvikle sig, og vi vedtager regler for at fremme – eller hæmme – forskellige tendenser.

Hvorfor sætter vi ikke krav op om at fordele de statslige jobs efter en befolkningsfordeling?

Flemming Eskildsen
Tidl. borgmester, Skive Kommune

Vi udlægger med største selvfølge: boligområder, industri, uddannelsesbyer, fritid og sport. Noget skal holdes uberørt, så vi kan komme og betragte det som fri natur. Altså vi blander os i næsten alt, også hvor godt det skal være at leve forskellige steder. Derfor er det ikke nogen naturlov, at landdistrikterne skal tømmes, og byerne vokse sig større.

Vi har en tilbøjelighed til at acceptere en centralisering af alt muligt, men det er ikke godt, når det gælder vore bosætningssteder. Det er direkte fordyrende at samle flere og flere mennesker på mindre og mindre plads.

Mange kommuner med tilflyttere klager over de store udgifter, der er med til at sikre servicetilbud nok – dagtilbud, skoler, kultur, fritid osv. På længere sigt er disse kommuner sikrede økonomisk pga. af den velstand, der følger med nye medborgere.

Men det er en dyr løsning for os på landsplan, for man skal skabe sikkerhedsnettet forfra, og mange steder mister man børnetallet, så institutionerne står delvist tomme.

De fleste steder med affolkning har man i forvejen gode faciliteter, og det koster ikke noget at fastholde den offentlige service.

Skab faglige miljøer udenfor byerne
Man mangler til gengæld i høj grad arbejdspladser – for det er dem, der får folk til at flytte til eller blive boende.

Hvorfor er der så ikke jobs i landdistrikterne. Jo, det er velkendt, at landbruget og dets produktioner kan klare sig med langt mindre arbejdskraft end tidligere. De produktive erhverv har også gennemgået store forandringer i retning af automatisering. Og de nye typer virksomheder, der er etableret over de sidste mange år, samles typisk i de større byer – og gerne i faglige miljøer.

Det vil vi naturligvis ikke forhindre, men vi er med til at skabe rammerne for disse virksomheder, og vi kunne meget let sikre decentrale, attraktive vilkår for disse miljøer. Dette kunne sagtens skabes med tilbud om gode kår for at drive disse erhverv.

Statslige arbejdspladser skal fordeles
En helt anden sag er, at de mange statsarbejdspladser, som ikke er nødvendige for lovgiverne, med lethed kunne ligge i provinsen. Hvorfor sætter vi ikke krav op om at fordele de statslige jobs efter en befolkningsfordeling? Mange har så travlt med at sikre kvoter for kvinder i bestyrelser og politiske råd. Hvorfor er det så helt umuligt at tage den diskussion?

Meget tyder på, at de jyske folkevalgte politikere har givet op over for argumentet om at have centraladministrationen i hovedstaden. Det kan vi selv beslutte.

Hvis det blev en realitet, ville rigtigt meget andet følge med i kølvandet – uddannelser, handelsliv, tilflytning.

Dette kan rette Danmark op igen – og det er besparende og rationelt.