Debat

Tilgængelighed og universal design

DEBAT: Danmark har tilsluttet sig FN's Handicapkonvention. Det får betydning for både nybyggeriet, eksisterende bygninger og deres nære omgivelser. Nu skal det være slut med trapper og trin, skriver Hans Thor Andersen, forskningschef ved SBi.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Hans Thor Andersen
Forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut

I foråret 2009 ratificerede Danmark FN's Handicapkonvention vedrørende tilgængelighed. Konventionen sikrer personer med funktionsnedsættelse retten til ikke at blive diskrimineret som følge af funktionsnedsættelse.

Det var imidlertid ikke en begivenhed, der fik meget opmærksomhed i medierne. Ikke desto mindre vil konvention få betydning for både nybyggeriet, eksisterende bygninger og deres nære omgivelser.

Konventionen indfører nemlig et rettighedsbegreb, så det er myndighedernes ansvar, at der er tilgængelighed for alle med eller uden funktionsnedsættelse.

Der skal nu indarbejdes et sæt retningslinier i alle relevante sammenhænge, eksempelvis i bygningsreglementet, i planlægningen og i bevidstheden hos alle de aktører, der har indflydelse på udformningen af det byggede miljø.

Hvis den nye, inkluderende tankegang bliver fuldt implementeret, får det afgørende betydning for design af det byggede miljø og arkitektur.

Hans Thor Andersen
Forskningschef ved SBi

Helt nyt perspektiv
Kort fortalt betyder konventionen, at tilgængelighed skal forstås på en helt anderledes måde. Hidtil har ordet tilgængelighed haft fokus på funktionskrav til byggeriet så personer med fysisk funktionsnedsættelse har adgang til bygninger og anlæg.

Bygningsmassen kan kvantificeres og normalt beskrives begrebet gennem specifikke krav til byggeriet, eksempelvis ramper, håndlister, elevatorer eller ledelinier. Kravene er at forstå som minimumskrav til nybyggeriet, der præciseres gennem standarder og vejledninger til byggeriets aktører.

Foto: sbi.dk

Konventionen betyder, at perspektivet bliver vendt om; nu hedder forståelsen enten design-for-alle og universal design (det første begreb er europæisk, det sidste amerikansk). I denne forståelse opdeles brugerne ikke i funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede: Alle, uanset funktionsnedsættelse, skal kunne bruge bygninger, anlæg og andre produkter.

Der tages afsæt i fysiologisk mangfoldighed og rummer derfor også børn, ældre, familier med barnevogn eller midlertidig nedsat funktionsevne som for eksempel et brækket ben. Det byggede miljø skal kunne bruges af alle uanset alder eller eventuelle nedsatte funktionsevner.

Stor forskel
Umiddelbart kan det lyde som en skolastisk diskussion, men de to tænkemåder indebærer betydelige forskelle i praksis: Tilgængelighed tager udgangspunkt i, hvordan personer med varige funktionsnedsættelser kan få adgang til bygninger og deres omgivelser gennem diverse tiltag.

I praksis bliver tilgængelighed ofte lig med handicaptilgængelighed; begrebet beskyldes ofte for at rumme en ekskluderende og stigmatiserende rolle af personer med funktionsnedsættelse.

Design-for-alle og universal design tager modsat udgangspunkt i at ingen udformninger af bygninger eller nærmeste omgivelser må forhindre adgang og dermed deltagelse i samfundets almindelige aktiviteter.

Mange barrierer
Langt de fleste af os bemærker ikke den praktiske barriere, der findes ved indgangen til mange bygninger - et par trin og man kommer ind i forhallen på rådhuset, biblioteket, skolen osv.

Men trin som er tæt på umuligt at komme over som kørestolsbruger og i al fald svært med en rollator. Gade- og fortovsbelægninger kan gøre det vanskeligt at komme frem, høje kantstene vanskeligt at krydse en gade og indstigningshøjden i busser og tog gør ofte rejse med barnevogn til en udfordring.

I mange nyere bygninger ses fortsat udstrakt brug af trappeforløb, der ganske vist er suppleret med elevatoradgang til selve etagerne, men effektivt adskiller de fuldt funktionsdygtige fra de øvrige.

Får betydning i praksis
Hvis den nye, inkluderende tankegang bliver fuldt implementeret får det afgørende betydning for design af det byggede miljø og arkitektur.

Alle bygninger og anlæg skal fra starten slet ikke omfatte elementer, der på nogen måde forhindrer børn, ældre, blinde, gangbesværede i at kunne komme ind i bygningen eller bevæge sig rundt i den. Der skal være lige adgang for alle og det indebærer at arkitekten skal undgå trapper og trin.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Thor Andersen

Forskningschef, Institut for byggeri, by og miljø (Build), Aalborg Universitet København
dr.scient. (2005), lic.scient. i bygeografi (1985), cand.scient. i kulturgeografi (1982)

0:000:00