Træbyggeriforening: Det hæmmer bæredygtigheden, når det er nemmere at bygge i stål og beton end træ

Her er der de seneste år blevet bygget adskillige fleretagershuse i træ, og lige nu er man blandt andet ved at opføre det 23 etagers høje Västerbroplan-boligkompleks. Det er dog ikke kun skyskrabere, som svenskerne bygger i træ, mindre kan også gøre det. Et eksempel er i byen Västerås, hvor det otte etagers høje Kajstaden Tall Timber Building skyder op.

Selvom vi i Danmark ikke har samme tradition for træbyggerier som vores svenske naboer, så må en bygning på otte etager lyde som et overskueligt træprojekt for de fleste danske entreprenørvirksomheder.

Lang ventetid og høje udgifter
Og de høje træbyggerier kan da også lade sig gøre at bygge herhjemme - hvis altså bygherre er villig til at gennemgå adskillige administrative krumspring, vente på en lang sagsbehandling for ikke at glemme at investere betydelige midler i projektet.

Al postyret bunder især i den danske lovgivning om brandsikkerhed. Skulle man eksempelvis opføre det førnævnte Kajstaden Tall Timber Building i Danmark, var bygherre formentligt blevet tvunget til at udarbejde al dokumentation vedrørende brandsikkerhed fra bunden gennem en såkaldt brandteknisk dimensionering eller en komparativ analyse med udgangspunkt i præaccepterede løsninger.

Produktionen af cement og beton er eksempelvis ansvarlig for hele ti procent af den samlede danske CO2-udledning

Martin Tholstrup
Formand, Træ i Byggeriet

Men da der netop ikke er opført så mange højhuse i træ herhjemme, og der ikke eksisterer præaccepterede løsninger for træhuse over fire etager, så kan det være svært at udføre en komparativ analyse.

Besværlighederne er dog langt fra forbi. Alle træbyggerier på mere end to etager ender nemlig typisk i brandklasse tre og fire i kategorierne kaldet komplekse og meget utraditionelle byggerier.

Derfor skal de håndteres af certificerede brandrådgivere i tilsvarende klasse, og i klasse fire er der tillige krav om tredjepartskontrol. Den slags rådgivere er der dog stor mangel på, og det gør den i forvejen langsommelige byggesagsbehandling endnu mere tung og langsommelig.

Regler for brandsikkerhed
Den lange ventetid kan forkortes, hvis vi herhjemme som i Sverige indfører en 90 minutters brandmodstandsklasse for træbyggerier i fem til otte etager. Modstandsklasserne, der angiver, hvor lang tid en given bygning skal kunne modstå brandpåvirkning, bliver blandt andet defineret ud fra bygningens højde og antal etager.

I Danmark anvender vi kun brandmodstandsklasserne 30, 60 og 120 minutter. Springet fra de 60 til 120 minutter starter eksempelvis ved bygninger fra fem etager, og det betyder, at højhuse på otte etager som for eksempel Kajstaden Tall Timber Building skal leve op til de samme brandkrav som et højhus på 16 etager.

Så udover den lange ventetid på udarbejdelsen og certificeringen af bygningens brandsikkerhedsløsning skal bygherre nu også investere yderligere midler i betydeligt flere byggematerialer.

Man kan derfor ikke bebrejde de bygherrer, der fravælger træ fremfor stål og beton. I Danmark har vi i efterhånden mange år anvendt såkaldte præaccepterede løsninger til byggerier i netop stål og beton. Det er løsninger, som på forhånd er godkendte, og som ovenikøbet er til fri afbenyttelse.

Byggeriets CO2-udledninger
De præaccepterede løsninger gør det således dejlig nemt at bygge i stål og beton. Men for klimaet har særhensynet til de såkaldte mineralogiske byggematerialer desværre negative konsekvenser.

Produktionen af cement er eksempelvis ansvarlig for hele syv procent af verdens samlede CO2-udledning, og herhjemme kan enkelte producenter tilskrives op til fire procent af hele Danmarks CO2-aftryk.

Træ er derimod et mere klimavenligt materiale. Først og fremmest kan det lagre kulstof – en lagring, der forlænges, når man anvender træ i byggerier. Herudover er træer en fornybar ressource, da vi løbende kan plante nye, og så udleder produktionen af træ langt mindre end stål og beton.

Faktisk udleder produktionen af en kubikmeter træ cirka 1,1 ton mindre CO2 end produktionen af en kubikmeter beton. For at fremme anvendelsen af træ og dermed også en bæredygtig udvikling i byggeriet kan vi i Danmark med fordel lade os inspirere af ikke bare Sverige, men flere andre nabolande som Norge, Tyskland og Storbritannien.

Her er alle byggematerialer i træ såvel som stål og beton nemlig lige for loven. Her skal alle brandsikkerhedsløsninger nemlig udarbejdes fra bunden, og herudover har man i de nævnte lande også en yderligere brandmodstandsklasse på 90 minutter, der gør det nemmere at opføre højhuse af en vis størrelse.

Med de ambitiøse klimamålsætninger vi har her i landet, burde vi i Danmark gøre det lige så nemt at opføre et fleretagershus i træ, som det er i stål og beton.

Derfor appellerer vi i foreningen Træ i Byggeriet til, at der hurtigst muligt indføres en 90 minutters brandmodstandsklasse og udarbejdes præaccepterede løsninger til træbyggerier i fem til otte etagers højde som alment teknisk fælleseje.