Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lars Thomsen

Venstres nummer to i Glostrup bliver smidt ud af partiet

5. juni 2018 kl. 09.19

Venstre i Glostrup har valgt at smide Lars Thomsen, der stod næsthøjest på Venstres liste til kommunalvalget i november, ud af partiet.

Årsagen til udsmidningen er, at Lars Thomsen har meddelt de øvrige Venstre-medlemmer i Glostrup Byråd, at han ikke kan stå inde for Bymidtestrategien.

Det skriver Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk.

Bymidtestrategien er en plan for at udbygge Glostrup bymidte. Manglende opbakning til strategien koster nu Lars Thomsen sit medlemskab af Venstre.

Lars Thomsen bekræfter, at han har fået en SMS fra borgmester John Engelhardt (V), hvori der står, at han er smidt ud.

"Lars Thomsen skrev ligesom vores andre kandidater under på et kodeks for, hvordan vi (de valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen, red.) samarbejder, da han stillede op til kommunalvalget. I det står der blandt andet, hvordan vi diskuterer tingene internt, og at vi stemmer sammen i de fleste sager," siger John Engelhardt.

Egentlig har Venstre opfordret Lars Thomsen til at træde helt ud af kommunalbestyrelsen, men han har oplyst, at han bliver siddende. Den nu tidligere venstremand har valgt at starte en ny borgerliste, der kommer til at hedde Bylisten.

”Jeg har ikke noget med Venstre at gøre. Jeg er fri. Så jeg lader fornuften råde fra sag til sag. Ideologien er, hvad er bedst for Glostrup. Der er både gode ting fra de røde og blå," siger han.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026