Virksomhed: Energimærkning af offentlige bygninger må ikke gå i stå

DEBAT: Tusindvis af kommunale bygninger står tomme og ubrugte hen under coronakrisen. Lad os udnytte den ekstraordinære situation til at komme i mål med energimærkning, hvilket kan føre til øget aktivitet for virksomheder og besparelser for milliarder, skriver Hans Jørgen Lorenzen.

Af Hans Jørgen Lorenzen
Administerende direktør i EBAS

Vi har en samfundsmæssig udfordring, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi skal sikre, at så få borgere som muligt bliver smittet med coronavirus. Derfor skal vi passe godt på hinanden.

Samtidig skal vi forsøge at holde hjulene i gang og sikre beskæftigelsen, så vi begrænser de økonomiske og sociale konsekvenser af nedlukningen efter bedste evne. Men er det overhovedet muligt at tage begge hensyn? Ja, absolut. Hvis vi løfter i flok.

Siden Danmark lukkede ned 11. marts, har tusindvis af kommunale bygninger stået tomme og ubrugte hen. Og det vil de fortsætte med at gøre – mindst til den anden side af påske.

Samtidig står vi aktuelt i en situation, hvor op mod en tredjedel af alle kommunale bygninger i Danmark mangler at få udført lovpligtig energimærkning inden årets udgang – en energimærkning, som er helt nødvendig i bestræbelserne på at nedbringe vores samlede CO2-udslip.

Lad os derfor komme i gang med energimærkningen af bygningerne, så vi kan komme videre med de klimavenlige forbedringer. Skrider vi ikke til handling nu, når vi det ganske enkelt ikke inden årets udgang.

Vi må endda antage, at der er budgetteret med opgaven, hvorfor igangsættelsen af energimærkningen hverken kræver hjælpepakker eller ekstraordinære midler. Vi skal have hjulene i dansk økonomi til at snurre rundt, siger regeringen, og jeg kan ikke være mere enig.

Effektiviseringer kan spare milliarder
Selvom den grønne dagsorden af gode grunde lige nu er skubbet i baggrunden, skal vi ikke sætte alt i stå, og med de kommunale bygninger har vi altså alletiders mulighed for at rykke på indsatsen, selvom store dele af samfundets aktiviteter er sat i bero.

Igangsættelse af energimærkningerne af kommunale bygninger vil betyde øget aktivitet med større efterspørgsel på det producerende og udførende led. Forbedringerne vil nemlig øge efterspørgslen efter mere isolering, belysning, døre og vinduer. Samtidig bliver der masser af arbejde til håndværkerne, som jo også er ramt af den aktuelle sundhedskrise.

Potentialet for energieffektiviseringer af vores boliger og bygninger er enormt.

Ifølge regeringens klimapartnerskab for byggeri og anlæg, der afleverede deres anbefalinger mandag 16. marts, forventes Danmark at kunne skære 20-25 procent af bygningers energiforbrug frem mod 2030. Effektiviseringer, der betyder besparelser i milliardklassen. Samtidig vil det skabe bedre indeklima, sundhed og trivsel i kommunale bygninger som skoler og plejehjem.

Kort sagt: Lad os løse denne fælles opgave på en måde, hvor vi både tager hensyn til beskæftigelsen og klimaet. Lad os udnytte den ekstraordinære situation til at komme i mål med en bunden opgave, som skaber øget aktivitet for en lang række virksomheder. I en situation hvor Danmark har stærkt brug for det.

Forrige artikel Almene boligområder: Gigantisk beredskab deler materiale om corona-smitte på flere sprog Almene boligområder: Gigantisk beredskab deler materiale om corona-smitte på flere sprog Næste artikel BL: Almene renoveringer kan hjælpe Danmark gennem coronakrisen og sikre velstand på lang sigt BL: Almene renoveringer kan hjælpe Danmark gennem coronakrisen og sikre velstand på lang sigt