Morten DahlinHvordan sikrer man, at kommunale beslutninger om byrum ikke sker på bekostning af små erhvervsdrivende og detailhandlens overlevelse?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre, at kommunale beslutninger om byrum ikke sker på bekostning af små erhvervsdrivende og detailhandlens overlevelse i midtbyerne, og vil ministeren tage initiativ til at undersøge, hvordan kommunale parkeringspolitikker påvirker detailhandlen og bylivet i landets største byer?
Jeg er enig i, at det er vigtigt at fastholde de små erhvervsdrivende og detailhandlen især i de mindre og mellemstore byer, så de fortsat kan betjene de omkringliggende landområder og medvirke til at fastholde bosætning og arbejdspladser i landdistrikterne.
Derfor har regeringen også igangsat flere initiativer og midler til disse byer.
Med afsæt i blandt andet Partnerskab for levende bymidter afsatte et bredt flertal i Folketinget i 2021 blandt andet byfornyelsesmidler til fornyelse af bymidter. Desuden blev der igangsat en forsøgsordning for frie bymidter.
I forsøgsordningen skal 14 byer frem til 2029 gennemføre indsatser i bymidten og etablere lokale velfærdsfunktioner. Forsøgsordningen vil udover at bidrage til at skabe levende bymidter i de 14 byer også gøre os klogere på, hvad der virker i de forskellige byer, når det handler om at fastholde de erhvervsdrivende og et attraktivt byliv.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i en ny eksempelsamling om strategisk planlægning for bymidter undersøgt en række kommuners arbejde med bymidten. Kommunerne er generelt meget opmærksomme på at inddrage de lokale aktører, og de gør det på mange forskellige måder.
Jeg er derfor ikke bekymret for, at kommunale beslutninger om byrum sker på bekostning af små erhvervsdrivende og detailhandlens overlevelse i midtbyerne. Tværtimod er det min opfattelse, at kommunerne er gode til at se på sammenhængen mellem attraktive byrum og fastholdelse af små erhvervsdrivende og detailhandel. struktur i kommunens byer, dvs. udpege områder i byerne, hvor der må være butikker.
Planlægningen skal 1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, 2) sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter og 3) skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Planlægningen skal altså tilgodese både butiksudbud, tilgængelighed og en effektiv butiksstruktur.
F.sva. parkeringspolitik, er det op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om og hvordan der stilles krav til parkering i planlægningen for byerne. Kommune- og lokalplaner skal altid i offentlig høring, så borgere og andre interessenter kan forholde sig til planlægningen og afgive høringssvar.
Jeg forventer, at kommunerne løfter opgaven med at sikre gode rammer for det lokale erhvervsliv i tråd med såvel lovgivningen som de lokale ønsker og behov. Jeg ser ingen grund til at igangsætte en særskilt undersøgelse af kommunale parkeringspolitikker.







