Om  
Torsten Gejl
Josephine Fock

Torsten Gejl bliver i Alternativet

Alternativets eneste folketingsmedlem, Torsten Gejl, har besluttet at fortsætte i Alternativet og Folketinget. Han bliver både ny gruppeforperson og politisk ordfører.

 

Cecilie Bech Rønsholt

Efter at Alternativets folketingsgruppe 9. marts skrumpede fra fem til fire, har Torsten Gejl som sidste mand på skansen holdt en tænkepause for at overveje sin fremtid i partiet. Nu meddeler han, at han bliver i Alternativet. 

Det skriver Alternativet i en pressemeddelelse. 

Beslutningen kommer efter et møde med Torsten Gejls storkreds i Østjylland, hvor han blev opfordret til at blive i partiet. 

"I mandags kunne jeg mærke, at jeg ikke ville kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg havde forladt mit parti i protest mod, at der demokratisk bliver valgt en ny leder. Det ville blandt andet have betydet, at der skulle samles vælgererklæringer igen, og jeg ville svigte alle de medlemmer, der har bygget partiet op, og alle dem, der har stemt på mig," siger Torsten Gejl. 

Torsten Gejls beslutning om at fortsætte som folketingsmedlem for Alternativet betyder, at han nu bliver gruppeforperson og politisk ordfører for Alternativet på Christiansborg. 

Og hans beslutning vækker begejstring hos Alternativets politiske leder, Josephine Fock: 

"Jeg er utrolig glad for, at Torsten har valgt at blive i Alternativet. Vi har et stort og vigtigt arbejde foran os, både som en grøn stemme på Christiansborg og i partiet ude i landet."

Den seneste tid har en række personer valgt at forlade Alternativet. Du kan få overblikket her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Gejl

MF, politisk ordfører (ALT)
journalistkursus (Frontløberne 1989), kaospilot (KaosPiloterne 1993)

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00