Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt

Jeg sidestiller ikke politikere og veteraner

Jeg har ikke sagt, at det kan sammenholdes med fortrolighed om veteraners sundhedsoplysninger. Jeg har sagt, at hvis veteraner i et fortroligt rum videregiver oplysninger om krigen i Afghanistan – for eksempel omkring det politisk svære spørgsmål om udlevering af fanger til de afghanske myndigheder – så skal man respektere fortroligheden og indhente individuel tilladelse fra veteranerne til at citere dem for oplysningerne.

Jeg sætter dermed ikke politikere og veteraner i samme kategori. Jeg sætter fortrolige samtaler i samme kategori.

Hvis man før en samtale lover nogen, at det sker i fortrolighed, så kan man ikke løbe fra det løfte uden at få tilsagn. Det er et helt almindeligt og vigtigt princip, hvis man skal kunne føre fortrolige samtaler.

Morten Kromann dømmer os alle på forhånd.

Christian Friis Bach
Tidligere formand for Det Udenrigspolitiske Nævn

Hvis jeg havde fået fortrolige oplysninger fra soldater på mine ture til Helmand, kunne jeg selvfølgelig heller ikke blot citere dem uden individuelt tilsagn – også selv om jeg er politiker.

Og jo – fortrolighedsreglerne gælder også deltagerne i Det Udenrigspolitiske Nævnet – selv hvis det ikke handler om statshemmeligheder. Man må derfor ikke referere til, hvad andre siger til møderne.

Det er et vigtigt princip, som gør Det Udenrigspolitiske Nævn unikt og et helt centralt forum for at drøfte Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et forum som mange politikere i andre lande savner og mangler.

Morten Kromann dømmer os på forhånd

Det er derfor urimeligt at forvente, at vi først lover fortrolighed, hvilket man som nævnsformand understreger igen og igen, og så løber fra det løfte kort tid efter.

Man kan til gengæld godt forvente og håbe på, at nævnsmedlemmerne individuelt giver tilsagn til, at de kan blive citeret. Det forventer og håber jeg, at langt de fleste, forhåbentligt alle, gør. Men Morten Kromann dømmer os alle på forhånd.

Endelig er det heller ikke rigtigt, at norske politikere har taget ansvar. Vi går langt videre i adgangen til de fortrolige samtaler og optegnelser, end de gjorde i Norge – selv hvis enkelte politikere ikke ønsker navn på deres citater.

Morten Kromanns polemiske indlæg er derfor hverken rimeligt eller rigtigt. Det er ikke mindst af hensyn til de danske veteraner, at et bredt flertal i Folketinget har indstillet, at beslutningsgrundlaget kan blive grundigt beskrevet i udredningen med brug af de fortrolige optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn.