”Jeg har haft 13 gode og meget spændende år, hvor jeg sammen med de mange dygtige medarbejdere i Finansrådet har søgt at varetage sektorens interesser i en periode præget af digital omvæltning, meget ny regulering og ikke mindst den største finansielle krise i nyere tid,” siger Jørgen A. Horwitz i pressemeddelelsen og fortsætter:
”Jeg har respekt for, at bestyrelsen på nuværende tidspunkt har vurderet, hvorledes Finansrådet skal være repræsenteret i fremtiden, og jeg ønsker organisationen alt det bedste fremover. Jeg vil naturligvis stå til rådighed i en overgangsperiode, så det sikres, at de mange initiativer, der er i gang, kan drives videre af en ny ledelse.”
Jørgen A. Horwitz fortsætter som direktør indtil udgangen af juni måned og varetager indtil da den daglige ledelse af Finansrådet sammen med vicedirektør Louise Mogensen.
”Jørgen har leveret en dygtig og dedikeret indsats og stået i spidsen for sektoren i en meget vanskelig periode med mange udfordringer. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne anerkende og takke for den indsats, han har gjort for at videreudvikle Finansrådet. På det personlige plan vil jeg også gerne takke for samarbejdet i min tid som formand, og jeg ønsker ham god vind i hans videre færd," siger Finansrådets formand, bankdirektør Tonny Thierry Andersen.
Bestyrelsen går samtidig i gang med at finde en ny direktør.
”Nu sætter vi gang i en søgeproces, der ser på både interne såvel som eksterne kandidater. Finansrådet er et vigtigt talerør og samarbejdsforum for sektoren, og derfor er det afgørende, at vi finder den rette kandidat,” siger Tonny Thierry Andersen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere



































