Bliv abonnent
Annonce

Flyveture er ikke til private formål

21. maj 2006 kl. 16.31, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

For at vejlede medlemmerne sætter vi nu et antal på.

Christian Mejdahl (V)
Formand for Folketinget og Folketingets Præsidium
Fakta
Medlemmer med bopæl uden for Sjælland og Nyborg Kommune får godtgjort udgifter til en bolig i Københavnsområdet eller hotelovernatninger for maksimum 905 kr. per nat.

77 medlemmer har valgt at modtage boliggodtgørelsen, der udgør op til 7.000 kroner om måneden.

Godtgørelsen gælder for både leje- og ejerbolig.

Fra år 2000 til år 2004 er Folketingets udgifter for medlemmernes boliggodtgørelse og hotelophold i København steget med 62 procent.

De samlede udgifter udgjorde i 2004 6,2 millioner kroner.


Kilde: Folketingets administration
Folketingets Præsidium strammer grebet om en gruppe flyvelystne folketingspolitikere.

De berørte er primært jyske folketingspolitikere, der modtager boliggodtgørelse til en københavnerlejlighed, samtidig med at de af og til flyver hjem til familien.

Hidtil har de kunnet flyve ubegrænset, såfremt ”at medlemmet ikke dagligt benytter Folketingets rejseordninger mellem bopælen og Christiansborg”.

”Men dem, der ikke har en bolig i København og er nødt til at rejse frem og tilbage hver dag, de føler, at de bliver snydt, hvis der er andre medlemmer, som både flyver og får tilskud til en bolig i København. Så forslaget er til for at give mere ligestilling og rimelighed,” siger formanden for Folketingets Præsidium, Christian Mejdahl (V), der understreger, at han ikke har kendt til misbrug af de hidtidige regler.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026