Femte hjælpepakke er på plads: Få overblikket over alle initiativer

DOKUMENTATION: Regeringen er ad flere omgange med få dages mellemrum kommet med hjælpepakker, der skal afbøde konsekvenserne af coronavirussen for erhvervslivet og lønmodtagerne. Få overblikket her.

Coronakrisen har for alvor fået fat i økonomien. 

Recessionen er ifølge stort set alle økonomer uundgåelig, efter at store dele af økonomien er blevet lammet, fordi Danmark i stor stil er blevet lukket ned for at mindske spredningen af coronavirus.

Nu er det ifølge regeringen et spørgsmål om at reagere hurtigt, så den økonomiske nedtur ikke sætter sig for hårdt. Virksomheder skal hjælpes, og hånden skal holdes under lønmodtagerne.

Derfor har regeringen siden 10. marts iværksat hele fem hjælpepakker, der skal afbøde de økonomiske konsekvenser af coronavirussen.

Få overblikket herunder. Artiklen opdateres løbende.

10. MARTS: FØRSTE HJÆLPEPAKKE

Kompensation for aflysninger 
Arrangører, der i marts måned har aflyst eller udskudt arrangementer med mere end 1.000 deltagere eller arrangementer med under 1.000 deltagere, som var målrettet folk i særlig risiko for coronavirus, for eksempel ældre eller syge, kan søge om kompensation for tabet.  

Udskudt moms og skat 
Virksomhederne får midlertidigt lov til at udskyde betalingen af moms, arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat.  

Ny coronaenhed 
Regeringen opretter en coronaenhed, hvor den sammen med erhvervslivet vil drøfte, hvordan man med midlertidige tiltag kan hjælpe erhvervslivet under coronakrisen.

Læs mere her.

12. MARTS: ANDEN HJÆLPEPAKKE

Større udlånsmuligheder for banker
Siden finanskrisen har der været et krav om, at bankerne skulle indbetale til en buffer, således at de kunne opspare penge, som de vil få til rådighed i nye krisetider.

Denne kontracykliske kapitalbuffer bliver frigivet, hvilket skal give bankerne mere spillerum til at låne ud til danske virksomheder, der får behov for mere kapital til at dække økonomiske tab i forbindelse med coronavirussen. Finansministeriet har beregnet, at det vil frigive over 200 milliarder kroner, som bankerne kan udlåne. 

To nye garantiordninger 
Der lanceres to nye garantiordninger. Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne, hvorfor der afsættes en statslig tabsramme på en milliard kroner. 

Refusion fra dag ét 
Arbejdsgiverne kan få refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af covid-19 eller i karantæne. Der lægges således op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes. 

Mere fleksibel ordning for arbejdsdeling
Arbejdsfordelingsordningen gøres mere fleksibel. Ordningen betyder, at virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og medarbejderne så kan få supplerende dagpenge.

For at undgå afskedigelser ændres ordningen, så arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret. Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret, senest en uge før den kan træde i kraft.

Læs mere her.

15. MARTS: TREDJE HJÆLPEPAKKE

Lønkompensation til virksomheder 
Der er indgået en ny trepartsaftale, som betyder, at private virksomheder, der står over for at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 procent af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte, kan få lønkompensation.

Virksomheden får dækket op til 75 procent (dog maksimalt 23.000 kroner) af de fyringstruede medarbejderes løn, hvis de vælger at hjemsende medarbejderne i stedet for at afskedige dem.

Den midlertidige lønkompensation gælder fra 9. marts til 9. juni. 

Læs mere her.

16. MARTS: FJERDE HJÆLPEPAKKE

Udskydelse af moms og B-skat
Momsbetalingen for små og mellemstore virksomheder udskydes, hvilket forventes at forbedre likviditeten for små virksomheder med cirka 15 milliarder kroner og cirka 20 milliarder kroner for mellemstore virksomheder. 

Det betyder, at små virksomheder først skal betale moms 1. marts 2021, mens mellemstore virksomheder skal betale 1. september i år.

Derudover udskyder regeringen for yderligere at øge likviditeten fristen for betaling af B-skat, sådan at betalingsfristen, som ellers lå 20. april 2020, flyttes til 20. juni, mens fristen 20. maj udskydes til 20. december. 

Læs mere her.

19. MARTS: FEMTE HJÆLPEPAKKE

Kompensation til selvstændige og freelancere
Selvstændige og freelancere, der oplever minimum 30 procent fald i deres omsætning, kan modtage en kompensation Kompensationen vil udgøre 75 procent af det forventede omsætningstab, dog maksimalt 23.000 kroner per måned per ejer. Ordningen vil gælde i tre måneder fra 9. marts til 9. juni.

Kompensation for virksomhedernes faste udgifter
Trepartsaftalen om lønkompensation giver en øget sikkerhed om medarbejdernes jobs, og virksomhederne fik støtte til deres lønomkostninger. Men regeringen og Folketingets partier vil derudover dække nogle af de faste omkostninger, som virksomhederne ikke længere har indtjening til at dække.

Virksomheder kan få kompensation, hvis de har haft mindst 40 procents omsætningstab - kompensationen udgør mellem 25 og 80 procent, afhængig af størrelsen på omsætningsnedgangen.

Øget adgang til eksportkredit
Der bliver oprettet en ny likviditetskaution i EKF - Danmarks Eksportkredit. Produktet vil være målrettet små og mellemstore virksomheder, der har likviditetsmæssige udfordringer. Kautionen skal give mulighed for nye lån for 1,25 milliarder kroner.

Forhøjet ramme til statsgaranterede låneordninger
Rammen for statsgaranterede låneordninger for store som for små og mellemstore virksomheder forhøjes. For store virksomheder hæves garantirammen til i alt 25 milliarder kroner, mens der for små og mellemstore virksomheder afsættes en garantiramme på i alt 17,5 milliarder kroner og en tilhørende tabsramme på cirka 5 milliarder kroner. Det vil facilitere udlån på op mod 25 milliarder kroner.

Offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne
Det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem krisen. Aftalepartierne er derfor enige, at der til og med 31. oktober 2020 kan dispenseres fra en række bevillingsregler, der har betydning for indkøb i staten.

Eksempelvis gives der mulighed for at forudbetale leverancer eller at undlade af gøre misligholdelsesbestemmelser gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19.

Regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner.

Statslig garanti til Rejsegarantifonden
For at hjælpe rejseselskaberne med at komme igennem krisen er regeringen og aftaleparterne enige om at styrke Rejsegarantifonden med en statslig garanti på 1,5 milliarder kroner.

Øget adgang til dagpenge og sygedagpenge
Vilkårene for dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere ændres i en midlertidig periode. Det indebærer mere konkret, at perioden fra og med 9. marts til og med 9. juni medtælles ikke i den lediges dagpengeanciennitet.

Det vil være en betingelse, at medlemmerne er medlem af a-kassen i perioden. Personer, der i perioden fra 9. marts har opbrugt deres dagpengeret og eventuelt har meldt sig ud af deres a-kasse, vil kunne genindmelde sig og herved opnå ret til dagpenge indtil 9. juni.

Personer på sygedagpenge, der ellers ikke ville kunne få forlænget deres sygedagpenge, vil få forlænget retten til sygedagpenge i tre måneder.

Øgede lånemulighede for elever og studerende
Studerende på videregående uddannelser og elever på ungdomsuddannelserne får ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kroner per måned ud over de gældende stipendie- og SU-lånemuligheder. Som udgangspunkt gælder retten for marts og april 2020 - dog kan den forlænges, i den grad situationen kræver det.

Læs mere her.

Forrige artikel Disse arrangementer bliver aflyst eller udskudt Disse arrangementer bliver aflyst eller udskudt Næste artikel Derfor spiller svenske myndigheder en større rolle end de danske i jagten på en coronapolitik  Derfor spiller svenske myndigheder en større rolle end de danske i jagten på en coronapolitik