Inddrag S i sikkerhedspolitik

Med sin klare melding i går om, at Socialdemokraterne på visse betingelser gerne vil være med til at forlænge den danske militære tilstedeværelse i Irak, har den nyvalgte formand Helle Thorning-Schmidt åbnet muligheden for, at Irak ikke længere skal bruges i den indenrigspolitiske kamp i Danmark.(...)

Den aktive linje har skaffet Danmark en ganske stor indflydelse og goodwill i både NATO og USA. Men den hjemlige danske enighed blev anfægtet, da Mogens Lykketoft som formand for Socialdemokratiet så sent som i januar i år stillede spørgsmål ved den danske bataljons fortsatte tilstedeværelse i Irak. (...)

Forslaget var nonsens i den forstand, at både den danske og de øvrige koalitionsstyrker i Irak var og er til stede på grundlag af et FN-mandat, som indebærer amerikansk ledelse af koalitionen. Samtidig er styrkerne til stede efter opfordring af den nyligt valgte irakiske ledelse. Heldigvis har man ikke hørt mere om dette lykketoftske tankespind siden folketingsvalget, og den nye formand nævnte det altså heller ikke efter mødet med statsministeren.

(...) Regeringens gevinst ved at få Socialdemokraterne tilbage på vognen er indlysende: Den har brug for nogen at dele ansvaret med, hvis udviklingen i Irak alligevel går galt. Regeringen får også brug for Socialdemokraternes støtte til fremtidige internationle missioner.

Socialdemokraterne har behov for at fjerne mistanken om at bruge Irak til en ny tids fodnotepolitik. Partiet vil heller ikke kunne forklare et nej til en FN-baseret tilstedeværelse og et nej til FNs køreplan for demokratisk opbygning i Irak.

Ved at demontere stribevis af de socialdemokratiske påhit og tabuemner, som gjorde livet og valgkampen let for regeringen, vokser Helle Thoring-Schmidt som politisk trussel. Men det bør ikke afholde regeringen fra at bane vej for Socialdemokraternes tilbagekomst til en fælles aktiv sikkerhedspolitik. Det fortjener både irakerne og danskerne.