Konservatives strategichef, Jesper Beinov, stopper efter knap halvanden måned på posten.
Det skriver han selv på Linkedin.
"Udfaldet af folketingsvalget for Det Konservative Folkeparti er alment kendt og betyder desværre, at jeg har måttet indgå en fratrædelsesaftale," skriver han.
Jesper Beinov vendte 1. oktober tilbage til Christiansborg, hvor han kom fra en stilling som direktør for Dansk Gartneri. En stilling han fik efter han i februar bebudede sit exit fra Dansk Folkepartis sekretariat som partiets pressechef.
Det blev dog ikke til mere end godt et halvt års tid væk fra Slotsholmen, før den erfarne Beinov blev headhuntet som strategichef til det statsministerdrømmende Konservative parti.
"Det var et ekstremt fristende tilbud fra Konservative med ambition om at partiet skulle blive en afgørende aktør i dansk politik," skriver Beinov og fortsætter:
"Valgnederlaget for Konservative betød dog, at det heller ikke tog lang tid før det blev skiftedag."
Konservative tabte to mandater ved folketingsvalget 1. november og mister derfor en del af det tilskud, partiet modtager i såkaldt gruppestøtte. Udover Jesper Beinov har Konservative også måtte sige farvel til blandt andre politisk konsulent Frederik Tronier Kapper og Emil Nordfjord.
Jesper Beinov har tidligere været særlig rådgiver for Claus Hjort Frederiksen (V) – først i Finansministeriet og efterfølgende i Forsvarsministeriet. Han har også været kultur-, debat og navneredaktør samt stedfortrædende chef for lederkollegiet hos Berlingske.
Omtalte personer
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang









































