Om  
Jesper Beinov

To centrale medarbejdere forlader Dansk Folkeparti på Christiansborg

Jesper Beinov stopper som pressecef for Dansk Folkeparti efter to år på posten. Samtidig stopper chefen for den politiske afdeling i partiet, Alexander Søndergaard.

Jesper Beinov stopper som pressehef for Dansk Folkeparti efter to år i stillingen.
Jesper Beinov stopper som pressehef for Dansk Folkeparti efter to år i stillingen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Der er nu to centrale medarbejdere hos Dansk Folkeparti på Christiansborg, som fratræder deres stilling.

Det drejer sig om partiets pressechef, Jesper Beinov, samt chefen for den politiske afdeling, Alexander Søndergaard.

Det oplyser Dansk Folkeparti til Altinget.

Både Jesper Beinov og Alexander Søndergaard har varetaget stillingerne hos Dansk Folkeparti i omkring to år.

Fratrædelserne kommer efter et dramatisk døgn for Dansk Folkeparti. I går aftes meldte fire folketingsmedlemmer sig nemlig ud af partiet, og i morges meldte også Hans Kristian Skibby (DF) sig ud af Dansk Folkeparti.

Og inden for de seneste uger har partiets "a-kæde" forladt partiet, som forhenværende formand, Kristian Thulesen Dahl, skrev på Facebook torsdag.

Der er tale om partisekretær Steen Thomsen, personalechef Jeanie Nørhave og forhenværende partisekretær Poul Lindholm samt "en betroet medarbejder, som har været hos os i over 15 år".

"Det er altså dramatisk," konkluderede eks-formanden, som valgte at trække sig oven på endnu et valgnederlag til kommunalvalget i efteråret 2021.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Beinov

Direktør, SMVdanmark
master i redaktionel ledelse (SDU 2010), master i Europastudier (Københavns Uni. 2005), cand.mag. i historie og dansk (Københavns Uni. 1996)