Bliv abonnent
Annonce

Kritik af magtundersøgelse

4. maj 2001 kl. 11.47, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Undersøgelsen af den danske elite er ikke fyldestgørende i sig selv. Den må suppleres af andre undersøgelser, før der kan tegnes et korrekt billede af magtfordelingen i det danske samfund, mener SF.
Partiets ordfører, Aage Frandsen, var et af medlemmerne af det udvalg, der i 1997 foreslog at igangsætte en Magtudredning. Han mener at ”Den danske elite”, som er en del af Folketingets Magtudredning, kun giver et delvist dækkende billede af, hvem der har magten i Danmark.

-Undersøgelsen bekræfter mange af de fornemmelser, man har i forvejen: At det er mænd der har magten, og at de folkevalgte har en mere gennemsnitlig baggrund end de øvrige grupper, siger han til Altinget.dk.

Det er ifølge Aage Frandsen ikke et forkert billede, undersøgelsen tegner, men det er heller ikke dækkende.
-Man har ikke nødvendigvis meget magt, fordi man er medlem af et udvalg. Og omvendt er der nogle, der falder udenfor undersøgelsen pga. den metode, man har valgt. Den har nogle indbyggede mangler, som forfatterne også er klar over.

Undgår uformelle netværk
Forskerne har benyttet en positionsmetode, hvor de selv definerer, hvilke positioner, der er relevante, og derefter identificerer hvilke personer der er indehavere af disse positioner.
Undersøgelsen fokuserer med andre ord på de formelle magtforhold i samfundet. Metoden giver derimod ikke mulighed for at komme ned bag strukturerne og afdække de reelle magtforhold, mener Aage Frandsen.
Han mener derfor, at det er nødvendigt at supplere undersøgelsen med andre metoder, som kan anvendes til at afdække f.eks. de uformelle sociale netværk, som kan give større indflydelse end de formelle positioner afspejler.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026