Minoritetspartiet: Den ekstra kuvert

En gammel tradition siger, at der skal være dækket op med en ekstra kuvert på julebordet. I nogle bøger om julen kan man læse, at det var en plads til de afdøde eller til konen, der boede i en nærliggende høj. I andre står der, at kuverten skal minde om, at ingen skal føle sig uvelkommen juleaften.

Denne symbolske gæstfrihed er en smuk skik, som det er værd at huske på i en juletid, hvor mange af os, der fejrer jul, lader vor rigdom gå til i gentagen brug af plastickortene i ugerne op til jul. Selv om vi således, som man siger: køber os fattige, flyder vi jo over af gaver, mad og drikkevarer, som vi i vore varme stuer kan glæde os selv og vore nærmeste med.

Men uden for de varme stuer med det pyntede juletræ og de mange store pakker bliver der år for år flere og flere, der ikke har råd til denne fornøjelse. Familier og enlige forsørgere, der må søge om julehjælp for at få lidt god mad på bordet og gaver til børnene. Hjemløse, der må tage til takke med julen under den åbne himmel eller på herberget.

Flere og flere trænges
Det er godt nok stadig de færreste i dagens Danmark, der ikke kan lægge sig til ro på en fyldt mave, men der bliver flere og flere, der er så hårdt trængt på en pauver løn eller på de offentlige almisser, der kaldes bistandshjælp og dagpenge, at de af nød må stå uden for hele det juleræs, hvor majoriteten "shopper sig varm". Forskellen mellem rig og fattig bliver støt større i Danmark, hvilket behjertede sjæle på herberger og i andre godgørende organisationer har forsøgt at gøre opmærksom på år efter år - for stort set døve øren.

Når f.eks. en venlig mand sætter sig for at uddele soveposer til hjemløse, så de kan sove varmt og undgå forfrysninger - eller det, der er værre - skorter det ikke på lovprisning fra de bekymrede politikere, men når det gælder om at lægge handling og penge bag de pæne ord, så sker der ikke noget.

Og her taler vi slet ikke om det forrykte forhold mellem rige og fattige på globalt plan, som ellers også er en tanke værd i denne tid, hvor børn og voksne i andre dele af verden har knoklet under forhold og til en løn, som ingen dansk fagforening ville acceptere, for at gøre det muligt for os at forære nogle flotte gaver væk. Nej, her er det alene Danmark, der er på tale.

Når f.eks. en venlig mand sætter sig for at uddele soveposer til hjemløse, så de kan sove varmt og undgå forfrysninger - eller det, der er værre - skorter det ikke på lovprisning fra de bekymrede politikere, men når det gælder om at lægge handling og penge bag de pæne ord, så sker der ikke noget.

Niels K. Petersen
Minoritetspartiet

Trange kår
Gavmildhed og gæstfrihed har kort og godt trange kår i dagens Danmark, hvor regeringen bryster sig af, at færre og færre udlændinge får lyst til at søge lykken i Danmark. For nu er det endelig lykkedes at sende et signal om, at udlændinge ikke er velkomne i vort lille smørhul. Når alt kommer til alt er vi nemlig egentlig os selv nok, og vi vil kun have fremmede på besøg, hvis de ligner os selv så meget som muligt.

I det moderne officielle Danmark er der derfor ikke nogen ekstra kuvert. Der er kun den nøje afmålte plads, og der er især ikke plads til, at nogen lader samvittigheden eller barmhjertigheden gå forud for loven, når det gælder om at hjælpe mennesker i nød og på flugt. Sådan noget skal straffes hårdt.

Men netop derfor synes jeg, at skikken med den ekstra kuvert er så fortrinlig. Her er nemlig en lejlighed til at åbne hjertet og fortælle børnene, at der skal en ekstra kuvert på bordet, fordi ingen skal være uvelkommen - ikke blot i julen, men året rundt. Julen siges jo at være hjerternes fest, og som det hedder i en anden fortærsket frase: Hvor der er hjerterum, er der husrum. Også for den uventede, men alligevel velkomne gæst.

Glædelig jul!