SF: Amterne regeringens syndebuk

Det vakte en del opmærksomhed, da næstformand i Venstres folketingsgruppe Rikke Hvilshøj for nylig satte spørgsmålstegn ved amtskommunernes berettigelse i fremtiden.

Men lige så interessant, som selve forslaget er, er det interessant at finde ud af, hvorfor Rikke Hvilshøj blev sendt i byen med dette forslag, idet man må betragte det som givet, at i det topstyrede Venstre fremkommer et sådant forslag ikke, med mindre det er besluttet i Venstres top.

Årsagen skal givetvis ses i sammenhæng med de problemer, som regeringen har med hensyn til behandlingsgarantien, og som der i det hele taget er med styringen af de offentlige udgifter og med skattestoppet. Og da regeringen reelt er Venstre, er det Venstres problem.

Venstres løfter under valgkampen var mange, og ikke overraskende viser der sig i stigende omfang enten vanskeligheder med at leve op til dem eller problemer som følge af løfterne.

Et udbredt samarbejde på tværs af amtskommunerne er heller ikke nødvendigvis løsningen, idet det placerer beslutningerne endnu længere væk fra borgerne.

Derfor kan det vise sig naturligt at sammenlægge nogle amter til større enheder - regioner - som det var SFs forslag op til kommunalreformen i 1970.

Aage Frandsen
Gruppeformand (SF)

Behandlingsgarantien, der omfatter behandling af bestemte sygdomme, var et af Venstres vigtige løfter. Sådan som diskussionen formede sig under valgkampen, var der givetvis mange, der fik det indtryk, at der var tale om en generel behandlingsgaranti. Uanset at der ikke var tale om dette, var det givetvis manges forventninger.

Samtidig viser der sig ikke overraskende problemer med at sikre overholdelse af den behandlingsgaranti, der blev givet, fordi der ikke er tilstrækkelig med læger og sygeplejersker.

Er det regeringens eller amtskommunernes problem? Det er selvfølgelig regeringens, men regeringen vil naturligt nok gerne have problemet tørret af på amtskommunerne som sygehusejere.

Og det er ikke det eneste problem, amtskommunerne står med, idet skattestoppet og de stramme kommuneaftaler betyder, at amtskommunernes råderum er meget ringe.

Det betyder, at amtskommunerne må skære ned - også på de dele af sygehusområdet, der ikke er omfattet af behandlingsgarantien, f.eks. indførelse af de elektroniske patientjournaler og behandlingen af de medicinske patienter, psykisk syge osv.

Men også på andre områder vil amtskommunerne være nødt til at skære ned på velfærdsydelser, f.eks. i forhold til særligt belastede børn og unge og på gymnasierne.

Med de problemer, som regeringen - dvs. Venstre - står med i forhold til valgløfterne og deres konsekvenser, ville det være ganske rart, hvis man kunne tørre dem af på andre og sige, at det ikke er regeringens skyld, men at det er amtskommunernes skyld, at Venstre ikke kan leve op til valgløfterne.

Om Venstre til sin tid vil tage opgøret med egne amtsborgmestre og amtsrådsmedlemmer i forbindelse med en eventuel nedlæggelse af amtskommunerne, er et andet spørgsmål. Men det forhindrer ikke Venstre i at give amtskommunerne skylden, når valgløfterne ikke indfries.

Under alle omstændigheder vil beslutningen om nedlæggelse af amtskommunerne ligge efter et kommende folketingsvalg, så Venstre kan i bedste populistiske stil give amtskommunerne skylden for, at Venstres løfter fra valgkampen ikke indfries.

Samlæg amter fremfor regionalt samarbejde
Uanset Venstres eventuelle motiver til at ville diskutere kommunestørrelse og amtskommunernes fremtid er det klart, at der er tale om en vigtig diskussion.

Ikke mindst amtskommunernes størrelse kan være værd at diskutere, hvis amtskommunerne med et folkevalgt amtsråd skal styre sygehuse, veje, gymnasier og dele af det sociale område på en ordentlig måde. Ikke mindst for de små amtskommuner kan det blive svært at leve op til forudsætningerne for en folkevalgt ledelse, når der er betydelig valgfrihed, hvor borgerne måske handler på tværs af amtsrådets dispositioner, hvilket vi har set i Ribe Amt.

Et udbredt samarbejde på tværs af amtskommunerne er heller ikke nødvendigvis løsningen, idet det placerer beslutningerne endnu længere væk fra borgerne.

Derfor kan det vise sig naturligt at sammenlægge nogle amter til større enheder - regioner - som det var SFs forslag op til kommunalreformen i 1970.