Pernille Breinholdt MikkelsenUdlændinge- og Integrationsministeriet får ny departementschef

Afløseren for tidligere departementschef, Christian Hesthaven, er nu fundet.
Det bliver Pernille Breinholdt Mikkelsen som fra fredag den 1. oktober tiltræder som ny departementschef i Udlændinge- og integrationsministeriet.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Pernille Breinholdt Mikkelsen kommer fra en stilling som statsadvokat ved Rigsadvokaten og har bred erfaring fra centraladministrationen, blandt andet fra flere år som afdelingschef i Justitsministeriet.
Hun har desuden flere års erfaring med udlændingeområdet fra det tidligere Integrationsministerium, hvor hun har været kontorchef for flere kontorer. Pernille Breinholdt Mikkelsen er også medforfatter til en bog om udlændingeret.
Om udnævnelsen af den nye departementschef udtaler udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S):
”Det glæder mig meget, at Pernille tiltræder som ny departementschef. Det har været vigtigt for mig, at vi fandt en person med solid juridisk baggrund og kendskab til udlændingeområdet. Jeg ser frem til samarbejdet.”
Tiltrædende departementschef Pernille Breinholdt Mikkelsen udtaler:
“Jeg glæder mig til at tage fat på de mange vigtige opgaver sammen med alle de dygtige medarbejdere på hele ministeriets område.”
Tidligere departementschef, Christian Hesthaven, forlod stillingen for at tiltræde stillingen som kommunaldirektør i Rebild Kommune 1. august 2021.
Indsigt
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne

































