Vestager afviste Tobin-kritik

FINANSSKAT: Økonomiministeren gav sig ikke en tomme, da Enhedslisten stillede en række spørgsmål om en EU-finansskat i forlængelse af Poul Nyrup Rasmussens hårde kritik af regeringen.
Enhedslistens gruppeformand Per Clausen presser fortsat regeringen for at få den til at droppe sin modstand mod en finansskat i EU.
Enhedslistens gruppeformand Per Clausen presser fortsat regeringen for at få den til at droppe sin modstand mod en finansskat i EU.Foto: Julie Charlotte Christensen/ Altinget
Erik Holstein

"Er ministeren ikke enig i, at det er helt urimeligt at beregne konsekvenserne af indførelsen af en tobinskat for beskæftigelsen uden at inddrage beskæftigelseseffekten af den mulige anvendelse af de penge, der kommer ind ved indførelsen af denne skat?"

Sådan lød et af de § 20 spørgsmål, Enhedslistens gruppeformand Per Clausen havde stillet til økonomiminister Margrethe Vestager (R), efter tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i et interview med Altinget.dk beskyldte regeringen for at fordreje og manipulere i sagen om finansskat i EU.

Men økonomiministeren rokkede sig ikke. Margrethe Vestager svarede blandt andet:

"Regeringen har ikke selv foretaget analyser af effekterne af Kommissionens forslag om en afgift på finansielle transaktioner i EU. Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget. Regeringen forholder sig alene til de tal, som Kommissionen har lagt frem."

Det fremgik imidlertid ikke af økonomiministerens svar, at Kommissionen kun har lagt et skøn frem af mulige konsekvenser for væksten i EU, hvis der indføres en finansskat. Påstanden om, at det kunne koste op til 440.000 arbejdspladser i EU, står Kommissionen ikke bag. Tværtimod har den gjort alt for at tage afstand fra den påstand.

Afviser Nyrups forslag om høring
Per Clausen spurgte derudover til, om det er rimeligt at basere sine beregninger på en såkaldt "rationel adfærd" i finanssektoren, og hvorvidt det er korrekt at gå ud fra en finansskat på 0,1 procent, når Kommissionens forslag er en skat på 0,01 procent.

Men forudsætningen for spørgsmålet er forkert, svarede Margrethe Vestager, der tilføjede, at forslaget fra Kommissionen faktisk går på "0,1 procent af handelsværdien for finansielle transaktioner med værdipapirer såsom aktioner, obligationer m.m. - og 0,01 procent af værdien med derivater, dvs. afledte finansielle aktiver."

Endelig ville Per Clausen vide, hvorvidt regeringen vil følge Nyrups forslag og lave en offentlig høring om finansskat, så alle argumenter kan komme frem og afprøves mod hinanden.

Men ifølge svaret fra økonomiministeren har regeringen "ingen aktuelle planer" om at lave en offentlig høring om det emne, der har ført til heftig intern kritik hos både socialdemokrater og radikale.

Se også Margrethe Vestager i spørgetimen svare på spørgsmål om Tobin-skatten. Her forsøgte Venstre at sikre, at den radikale leder fastholder sin modstand mod en finansskat i EU.

<object width="450" height="286" id="swf_container"><param name="movie" value=http://ft.arkena.tv/flash/ftplayer.swf?xml=http%3A%2F%2Fft.arkena.tv%2Fxml%2Fcore_player_clip_data_v2_REAL.php%3Fwtvk%3D013155519751716%26wtve%3D360%26wtvl%3D2%26i%3D2012-02-01T14%253A00%253A07%26o%3D2012-02-01T14%253A32%253A31%26pti%3D360"><param name="flashvars" value="anvato=true"><param name="allowScriptAccess" value="always"><param name="allowFullScreen" value="true"><embed src="http://ft.arkena.tv/flash/ftplayer.swf?xml=http%3A%2F%2Fft.arkena.tv%2Fxml%2Fcore_player_clip_data_v2_REAL.php%3Fwtvk%3D013155519751716%26wtve%3D360%26wtvl%3D2%26i%3D2012-02-01T14%253A00%253A07%26o%3D2012-02-01T14%253A32%253A31%26pti%3D360" name="swf_container" type="application/x-shockwave-flash" width="450" height="286" allowScriptAccess="always" allowFullScreen="true" swliveconnect="true" flashvars="anvato=true"></embed></object>

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Per Clausen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (EL), byrådsmedlem i Aalborg, medlem af KLs bestyrelse, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension
cand.phil. i samfundsfag (Aalborg Uni. 1988)

Poul Nyrup Rasmussen

Protektor, Det Sociale Netværk/headspace Danmark, fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. formand, PES & LORC, fhv. MEP
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00