Bliv abonnent
Annonce
Om  
René Gade
Carolina Magdalene Maier

Ordfører-rokade: Alternativet skifter ud på magtfulde poster

15. august 2017 kl. 14.04

Når den nye politiske sæson for alvor går i gang, bliver det med nye frontfigurer i Alternativet. For selvom Uffe Elbæk fortsætter som partiets politiske leder, så bliver der skiftet ud på posterne som både politisk ordfører og gruppeformand.

Carolina Magdalene Maier er ny politisk ordfører – en post, som hun overtager fra Rasmus Nordqvist. Ny gruppeformand er René Gade, som overtager den post efter Josephine Fock.

I en pressemeddelelse fortæller Uffe Elbæk, at han bevidst trådte baggrunden efter valget i 2015 for at give mere plads til de næste i rækken.

”Dermed ser jeg det som meget naturligt – i hvert fald hos os – at fortsætte med den logik,” siger Uffe Elbæk og fortsætter:

”Og at det nu bliver René Gade og Carolina Magdalene Maier, der på hver sin måde har været meget markante både udadtil og indadtil, er jeg meget glad for.”

Det betyder også, at Carolina Magdalene Maier og René Gade træder ind i den daglige politiske ledelse.

Herunder kan du se den fulde liste over Alternativets ordførerskaber, som de ser ud efter rokaden:

Uffe Elbæk

  • Alternativets politiske leder

Roger Matthisen

  • Ordfører for et sammenhængende Danmark
  • Ordfører for fiskeri
  • Ordfører for Færøerne og Grønland
  • Ordfører for bolig
  • Ordfører for det tyske mindretal og Sydslesvig 
  • Ordfører for mobilitet og infrastruktur 
  • Ordfører for ligestilling og mangfoldighed
  • Stedfortræder i UFM PA

Josephine Fock

  • Ordfører for frisætning i det offentlige
  • Ordfører for finans og økonomi
  • Ordfører for nye danskere og mennesker på flugt
  • Ordfører for indfødsret og statsborgerskab 
  • Retsordfører
  • Grundlovsordfører

Ulla Sandbæk

  • Handicapordfører
  • Kirkeordfører
  • Udviklingsordfører
  • Medlem af Europarådet PA
  • Medlem af Paragraf 71 udvalget

Rasmus Nordqvist

  • EU-ordfører
  • Udenrigspolitisk ordfører
  • Klimaordfører
  • Freds- og forsvarsordfører
  • Ordfører for Kunst og Kultur 
  • LGBTQI-ordfører
  • Medlem af OSCE PA 

Pernille Schnoor

  • Ordfører for helbred og trivsel, herunder sundhed, psykiatri og ældre 
  • Ordfører for uddannelse og forskning 
  • Ordfører for erhvervsuddannelser
  • Stedfortræder IPU

Christian Poll

  • Miljøordfører
  • Landbrugsordfører
  • Fødevareordfører
  • Ordfører for dyrevelfærd
  • Ordfører for energi, bygninger og forsyning
  • Medlem af Nordisk Råd
  • Ordfører for vild natur
  • Ordfører for grøn omstilling

Carolina Magdalene Maier

  • Politisk ordfører
  • Ordfører for idræt og folkeoplysning
  • Børne- og familieordfører
  • Undervisningsordfører

Torsten Gejl

  • Beskæftigelsesordfører
  • Indenrigsordfører
  • Cannabisordfører
  • Socialordfører
  • Ungeordfører

René Gade

  • Gruppeformand
  • Ordfører for skat og god fordeling
  • Ordfører for erhverv og iværksætteri
  • Ordfører for it og digitale frihedsrettigheder
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026