Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jes Søgaard

Cheføkonom Jes Søgaard forlader Kræftens Bekæmpelse

14. september 2018 kl. 15.28

Det oplyser Kræftens Bekæmpelse.

"Det har hele tiden været meningen, at ordningen med Jes som cheføkonom skulle evalueres, og efter gensidig aftale er det nu besluttet, at Jes stopper i Kræftens Bekæmpelse," hedder det.

For et halvt år siden blev Jes Søgaard forflyttet fra en stilling som afdelingschef for Dokumentation og Kvalitet til en ansættelse som cheføkonom, noterer Dagens Medicin i anledning af nyheden.

63-årige Jes Søgaard har arbejdet med sundhedstjenesteforskning og sundhedsøkonomi siden 1980, og han er en af Danmarks førende eksperter i sundhedsøkonomi.

I perioden 1998-2012 var han direktør for det daværende Dansk Sundhedsinstitut, der i 2012 blev fusioneret med Anvendt KommunalForskning (AKF) og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) og blev til KORA.

Han kom til Kræftens Bekæmpelse fra en stilling som professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026