Feodora Wester
Mette FrederiksenMette Frederiksen får ny særlig rådgiver

Statsministeriet ansætter den faglige chef for Socialdemokratiets kampagneafdeling, Feodora Wester, som midlertidig særlig rådgiver for Mette Frederiksen (S).
Det meddeler Statsministeriet i en pressemeddelse.
Ansættelsen sker i forbindelse med, at særlig rådgiver Nana Zarthine Christensen går på barselsorlov. Feodora Wester skal i den forbindelse varetage opgaver vedrørende sparring og generel rådgivning i forhold til politik og presse.
Feodora Wester er forhenværende personlig assistent for Mette Frederiksen i socialdemokratisk regi samt tidligere kampagne- og kommunikationskonsulent for Sophie Hæstorp Andersen. Hun er uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet.
Foruden Feodora Wester, som Nana Zarthine Christensens stedfortræder, består Statsministeriets politiske sekretariat af stabschef Martin Justesen og særlig rådgiver Peter Strauss Jørgensen.
- Se stemmeprocenten i dit område: Stor demokratisk ulighed i naboområder
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer































