Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer 

Hjælpen er svær at finde

Hvis man er helt sig selv – og samtidig er lille – så er det ganske rigtigt svært at nå at vide det hele.

Lokalafdelinger kan tit hente hjælp og støtte på landssekretariatet. Hvis altså landsorganisationen formår at få finansieret lønkronerne med videre.

For som Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, skriver i sit indlæg, forekommer det lettere at få midler til lokale og borgernære konkrete aktiviteter.

Omvendt kan der være mere lokalt funderede organisationer, der kigger sultent på midlerne til de landsdækkende, og som Kim Nielsen, formand for foreningen Respekt i Vollsmose, er træt af ikke at kunne søge, fordi der er høje krav til for eksempel geografisk spredning og størrelse.

Man skulle tro, at der var en finansiering, der passede til alle. Og det er der måske også.

Rillo Snerup Rud
Centerchef, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Pointen må være, at civilsamfundet er – og skal blive ved at være – mangfoldigt. Det former sig efter de behov, der er, og af dem, der engagerer sig.

Men fælles for stort set alle er, at det forekommer unødvendigt svært at finde ud af, hvor man skal kigge hen for at finde den hjælp og ikke mindst de penge, man har brug for.

Svært, uoverskueligt og ressourcekrævende 

Hos CFSA og vores gode kollegaer i landets frivilligcentre kan vi hjælpe med meget af det, der bøvler.

Men det med finansieringen kan vi ikke hjælpe med andet end at være med til at sætte fokus på, at både store og små, lokale og nationale synes, det er for svært, uoverskueligt og ressourcekrævende at få støtte til driften.

Og at de støttemuligheder, der er (og er på vej), ikke afspejler behovene og hverdagen i det civilsamfund, de skal understøtte.

Uoverskueligheden handler blandt andet om de mange forskellige steder at søge penge. Nationalt uddeles der driftsstøtte for eksempel i form af ULFRI og ULHAN og delvist igennem DUF, ligesom flere styrelser hver år uddeler en lang række puljer med faglige temaer.

Lokalt skal alle landets kommuner uddele de såkaldte paragraf 18- og paragraf 79-midler, der er bloktilskud øremærket til at understøtte det lokale civilsamfund på velfærdsområdet.

Her er det de lokale politikere, der fordeler midlerne og dermed beslutter, hvad der prioriteres. Og det gøres på cirka 98 forskellige måder.

Penge nok til alle andre

Udover det offentlige spiller fondene en meget stor rolle i finansieringen af foreningerne. Men fondene er mindst lige så forskellige som civilsamfundsorganisationerne.

Nogle støtter kun lokalt. Nogle kun aktiviteter. Nogle vil helst støtte der, hvor deres penge falder på det allertørreste sted.

Andre vil helst støtte organisationer og indsatser af en vis størrelse, der også har andre væsentlige indtægtskilder. Og så er der støtten fra erhvervslivet og private donorer.

Man skulle tro, at der var en finansiering, der passede til alle. Og det er der måske også.

Men at det er komplekst, og at det kan se ud som om, der er penge til alle de andre end lige en selv, er der vist i virkeligheden bred enighed om blandt stort set alle i det mangfoldige civilsamfund.