Danske småøer: Fonde bør ikke støtte lokale foreninger på samme vilkår som de landsdækkende

I mange små samfund er udfordringen ikke mangel på idéer eller ønsker om mere udvikling. Den handler om tid, hænder og organisatorisk styrke. Jeg ser igen og igen gode initiativer, der får støtte og bliver gennemført.

Men ofte er det projekter, som handler om fysiske forbedringer, materialer eller enkeltstående events.

Kapacitet til at løfte opgaven

Det, der mange steder mangler, er kapacitet til at koordinere, samle tråde og søge midler.

Når foreninger ikke har mulighed for at tænke langsigtet, bliver selv stærke projekter til enkeltstående begivenheder.

Hvis fonde vil skabe varig effekt, bør de i højere grad investere i organisatorisk bæreevne: arbejdskraft til administration, koordination og strategisk udvikling.

Når foreninger ikke har mulighed for at tænke langsigtet, bliver selv stærke projekter til enkeltstående begivenheder.

Kirsten Sydendal
Formand, Sammenslutningen af Danske Småøer

En stor del af civilsamfundets indsatser er organiseret gennem landsdækkende organisationer med en stærk paraplyorganisation i toppen, et sekretariat og professionel støtte. Det giver styrke og faglighed.

Men mange af de opgaver, der løftes i landdistrikter og på småøer, varetages af små, lokalt forankrede foreninger uden adgang til den samme støtte.

Disse foreninger har sjældent rådgivning eller administrativ hjælp i ryggen. De drives af få mennesker og løfter opgaver, der ofte ligger langt over deres organisatoriske niveau.

Det betyder, at succes i høj grad afhænger af tilfældigheder: enkeltpersoners overskud, lokale relationer og kortvarige muligheder. Engagementet er stort, men strukturen er skrøbelig.

Hvis fonde ønsker mere lige vilkår og mere varig effekt, kræver det en bevidst opmærksomhed på denne forskel. De små foreninger er bærere af vigtige udviklingsinitiativer lokalt, men de gør det ofte uden støtte ovenfra.

Lokalsamfundets sociale kredsløb

I små samfund hænger det hele sammen. Købmanden, bussen og færgen, foreningerne, skolen og de uformelle netværk udgør tilsammen et socialt kredsløb.

Når én del svækkes, mærkes det hurtigt i resten. Derfor har indsatser, der styrker sammenhængen mellem flere funktioner og aktører, ofte større betydning end projekter, der står alene.

Frivillige foreninger spiller her en central rolle. De holder hverdagen sammen, skaber relationer på tværs og giver mennesker et sted at høre til.

De fungerer som socialt sikkerhedsnet, integrationsrum, bærere af lokal kultur og som demokratisk træningsbane.

Denne rolle er ofte usynlig i nøgletal. Men uden denne bløde infrastruktur mister steder deres sammenhængskraft og handlekraft.

Frivillighed kræver rammer, kontinuitet og mulighed for afløsning. Når foreninger bæres af få mennesker uden støtte til struktur og koordinering, bliver de sårbare.

Stærke fællesskaber er ikke kun et kulturelt gode. De er også en forudsætning for robusthed i en tid, hvor beredskab og lokalt ansvar fylder mere.

Mange mennesker i landdistrikterne og på de små øer tænker ikke kun på deres egen matrikel, men på fællesskabet som helhed.

Tre konkrete anbefalinger

Skal jeg pege på tre ting, vil jeg foreslå følgende:

For det første bør frivillighed og civilsamfund anerkendes som vigtig infrastruktur. Fonde bør ikke kun støtte aktiviteter og renoveringsprojekter, men også de rammer, der gør frivilligheden bæredygtig: koordination, administration og kontinuitet.

For det andet bør fonde i langt højere grad understøtte lokalt ejerskab og fælleseje. Det kan være opkøb af bygninger til fælles brug, lokale boligfonde eller andelsbaserede fællesskaber. Når aktiver ejes lokalt og i et fællesskab, forankres beslutningerne også lokalt. Ejerskab skaber ansvar, og ansvar skaber stabilitet.

For det tredje bør fonde arbejde tættere sammen med kommuner og staten for at sikre, at indsatser hænger sammen og ikke efterlader huller.

Hvis fondenes indsats skal række længere end den enkelte bevilling, vil jeg foreslå at fondene udvider deres fokus.

Enkeltprojekter skaber liv her og nu, men støtte til kapacitet og koordination er afgørende, hvis der er en ambition om, at fondenes aftryk får endnu større betydning og tilmed kan vokse over tid.