Rådgiver til ngo'er: Sådan får du ordførerne til at ringe efter valget

Relationer kan veksles til indflydelse, når valgstøvet har lagt sig: Hvem ringer ordføreren til, når der skal findes et konkret forslag? Hvem bliver bedt om et notat med kort varsel?

Det gør de organisationer, som har forstået, at politisk indflydelse ikke kun handler om synlighed og delinger, men også om langsigtet relationsarbejde.

For mindre ngo'er med begrænsede ressourcer er prioriteringen afgørende: Hver time brugt på at konkurrere om opmærksomheden er en time, der ikke bruges på at identificere de rette politikere, skærpe argumenterne og gøre fortællingerne klar.

Professionalisme øger chancen for succes i en branche, hvor tempoet er højt, og magten flytter sig hurtigt.

De store civilsamfundsorganisationer har forberedt sig på valgkampen i mange måneder gennem dialog med politikere og partier.

Marianne With Bindslev

Få timer inden valget blev udskrevet, ringede jeg til en politisk chef i en stor ngo for at få hendes bedste råd til andre og mindre ngo'er uden store afdelinger.

Hun har løbet mange interessevaretagelseskilometer gennem årene – nogle af dem har vi løbet sammen – og kender alt til, hvordan politisk interessevaretagelse er en bred disciplin.

Nogle gange kalder den på jura og viden, andre gange netværk, synlighed, timing, politisk forståelse og følelser tilsat algoritme-trylleri.

Det er situationsbestemt alt efter problemforståelsen, den politiske kontekst, og hvad du vil opnå.

"Det handler ikke om dig (organisationen, red.), det handler om at hjælpe politikerne," var hendes klare budskab, "og så gælder det om ikke at være nærig med sin viden", lød det.

I dette tilfælde har organisationens positionering været under forberedelse i et års tid, og der har været tryk på siden årsskiftet med at invitere politikere ud til aktiviteter i deres valgkredse, sende oplæg til partikontorer og holde møder med ledende politikere, som man ønsker at styrke relationen til.

En valgkamp er kort, og der er kamp om synlighed og taletid i samfundsarenaen. Gladiatorerne er politikerne, mens ngo’en med fordel kan se sig i rollen som hjælper, der forsyner de kæmpende med skyts i form af viden, argumenter og løsninger – også dem, man er politisk uenig med.

Mindre partier på begge yderfløje kan få en afgørende indflydelse i forbindelse med brede politiske aftaler, også finansloven.

De store civilsamfundsorganisationer har forberedt sig på valgkampen i mange måneder gennem dialog med politikere og partier, som har brug for skyts i forhold til at udvælge og udvikle mærkesager og budskaber – i allerbedste fald med henblik på en sætning eller to i et kommende regeringsgrundlag.

Om skribenten

Marianne With Bindslev (f. 1978) er rådgiver om strategisk kommunikation og public affairs.

Hun er tidligere kommunikationschef i Hjem til Alle Alliancen og chef for public affairs i Bikubenfonden.

Under valgkampen 2026 skriver hun fast til Altinget Civilsamfund.

Mindre organisationer, der ikke har deciderede politiske afdelinger, kan have samme mål – at bruge valgkampen som et åbent vindue til at positionere sig rigtigt i forhold til at få indflydelse efter et valg. Men tilgangen er typisk mere reaktiv end proaktiv.

Hvad fylder på dagsordenen? Politikerne vil kæmpe om at sætte dagsordenen på de store dagsordener som beskæftigelse, sundhed, klima, sikkerhed, indvandring, ældre og skole.

Ngo'erne lytter med i medierne og på de digitale platforme for at identificere de politikere, som er optaget af emner, der ligger i forlængelse af ngo’ens mærkesager.

Og de griber muligheden for at række ud og bidrage med viden og holdninger til pågældendes synspunkt. I den dialog er det oplagt at fortsætte dialogen ved at invitere sig selv på kaffe på Christiansborg efter valget.

En klassisk og oplagt måde at hjælpe politikere på er at gøre sagen vedkommende og nærværende gennem et eller flere mennesker, som organisationen er i kontakt med.

Viden og løsninger giver legitimitet, mennesker og følelser gør sagen nærværende og giver den vinger.

Vi husker allesammen Arne, der blev ansigtet på det lange, fysisk krævende arbejdsliv og retten til tidlig pension.

Når valgplakaterne er pillet ned, og valgstudierne er lukket, begynder det arbejde, der for alvor betyder noget.

Marianne With Bindslev

Det er en win-win: Politikeren får mulighed for at trænge igennem lydmuren ved at koble menneskers erfaringer til strukturelle udfordringer. Ngo’en får synlighed og etablerer en relation, der kan blive afgørende, når valgkampen er slut, og det politiske arbejde for alvor begynder.

Når valgplakaterne er pillet ned, og valgstudierne er lukket, begynder det arbejde, der for alvor betyder noget: regeringsgrundlag, ordførerposter, udvalgsarbejde og finanslovsforhandlinger. Det er her, ord bliver til lov – og prioriteringer får konsekvenser.

Indflydelse kræver mere end synlighed. Den kræver adgang, tillid og faglig tyngde. Valgkampen er ikke målet, men muligheden for at positionere sig til det, der følger.

Valgkampen er kort. Beslutningerne rækker længere. Brug energien dér, hvor den gør en forskel.