
Aids-fondet har internt fundet ny international chef. Valget er faldet på Rikke Nagell, der gennem tre år har varetaget posten som chefkonsulent hos organisationen.
Det skriver Aids-Fondet i en pressemeddelelse.
"Det er noget, mit hjerte virkelig brænder for. Vi arbejder med sexarbejdere og LGBT+ personer, der på den ene side er nogle af de mest udsatte grupper – og på samme tid er enormt stærke aktivister, der kan bidrage til at stoppe epidemien," udtaler Rikke Nagell i pressemeddelelsen.
Rikke Nagell skal i stillingen være ansvarlig for samarbejdet med danske og internationale økonomiske bidragsydere til en styrket indsats på hiv/aids-området.
Hun har tidligere været manager i den internationale ngo Freemuse.
Rikke Nagell er uddannet cand.mag. i moderne kultur samt master i afrikastudier fra Københavns Universitet.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



























