Altinget-portal springer ud som filantropisk projekt

OM OS SELV: Med en inkluderende journalistisk proces, økonomisk støtte til udvalgte projekter og nye alternative abonnementstyper vil Altinget: civilsamfund selv træde ind som aktør i civilsamfundet. ”Vi vil være den platform, der samler kræfterne på tværs,” siger redaktør Carsten Terp Beck-Nilsson.

Af Mikkel Lind Sorgenfrey
Journalist på Mandag Morgen

Kan et nyhedsmedie være aktiv deltager i den branche, det er sat i verden for at dække?

Spørger man Carsten Terp Beck-Nilsson, redaktør på nyhedsportalen Altinget: civilsamfund, er svaret et klart ja.

Portalen har i to år dækket civilsamfundet – forstået som fonde, frivillige foreninger og sociale virksomheder – med støtte fra TrygFonden og Realdania. Den støtte udløber nu, og portalen går derfor fra at være gratis til at blive et betalingsmedie fra 1. oktober.

Men der stopper omstillingen ikke. For Carsten Terp Beck-Nilsson er målet, at portalen ikke blot skal dække civilsamfundet – den skal blive en del af civilsamfundet.

”Det er ude i civilsamfundet, at mange innovative løsninger opstår. Det er der, meget af det konkrete arbejde, som skal løfte vores velfærdssamfund, foregår. Vi vil gerne have, at civilsamfundets aktører arbejder mere sammen på tværs af sektorer, at de lærer af hinanden, at de bliver bedre til at fortælle om det, de er gode til, og at de undgår at begå de fejl, som andre har begået før dem,” siger Carsten Terp Beck-Nilsson. 

”Ved at være et medie til stede i og tæt på civilsamfundet kan vi være med til at blive den platform, der samler kræfterne på tværs. Vi tror på civilsamfundet, og vi vil gerne være med til at styrke det,” siger han. 

Involverende og konstruktiv journalistik
Første skridt i processen er at gentænke måden, journalistikken produceres på. Det handler især om at inddrage borgere og civilsamfundets frivillige i den journalistiske proces, lige fra en artikel påbegyndes, til den færdiggøres.

”De skal med helt ind i maskinrummet, for de har nogle andre måder at se tingene på,” siger Carsten Terp Beck-Nilsson, der har en særlig målgruppe i tankerne.

”Vi vil gerne være med til at give grupper, som har svært ved at komme til orde i medierne, en stærkere stemme. Det kan eksempelvis være socialt udsatte, indvandrere og unge.”

Altinget har tidligere arbejdet med forskellige måder at få disse grupper inddraget i debatten på, og erfaringen er, at man skal være villig til at eksperimentere. 

Et eksempel er, at Altinget gerne ville se unge debattere, hvad de vil ændre ved verden. Altinget vurderede i den sammenhæng, at skrevne debatindlæg per automatik ville udelukke nogle fra debatten. Derfor besluttede de, at debatindlæggene skulle udformes som videoer, gerne optaget på en mobiltelefon. Resultatet var en bred vifte af indlæg. 

For Carsten Terp Beck-Nilsson er et andet vigtigt element, at Altinget: civilsamfund ikke bare nøjes med at pege på problemer. Der skal bruges mere energi på at være konstruktive og pege på løsninger. 

”Vores samfund har brug for løsninger, men vi glemmer at fortælle historierne om det, som løser problemerne. Mange gode indsatser får hverken den opbakning eller støtte, de burde få, fordi ingen hører om dem. De drukner i et negativt mediebillede,” siger Carsten Terp Beck-Nilsson. 

Det er netop det negative mediebillede, som Altinget: civilsamfund gerne vil adskille sig fra, for i stedet at fokusere på vidensdeling og muligheder.

”Jeg hylder den kritiske presse, men der er brug for mere end det. Jeg kan savne nysgerrigheden i journalistikken, hvor der kan herske en tendens til for meget skepsis og for lidt nysgerrighed. Oftere bør man starte med en nysgerrig tilgang, og når historien så først har foldet sig ud, så kan man være skeptisk,” siger Carsten Terp Beck-Nilsson.

Filantropiske ambitioner 
På længere sigt er det målet, at Altinget: civilsamfund skal støtte det miljø, de skriver om, ved at gå ad filantropiens vej.

Planen er at skille Altinget: civilsamfund ud i et selskab med en konstruktion, som bruges i civilsamfundet – eksempelvis en socialøkonomisk virksomhed eller en fond. Den konkrete model er ikke fastlagt, men det væsentlige er, at Altinget: civilsamfund skal give en del af et eventuelt overskud tilbage til foreninger eller organisationer, der understøtter civilsamfundet.

Hvordan kan I være objektive, når I som én civilsamfundsaktør skal skrive om andre?

”Børsen skriver om private virksomheder og er selv en privat virksomhed, så jeg kan ikke se, at vi ikke skulle kunne gøre det samme. I øvrigt er flere af de store medier fondsejede, og fonde er per definition en del af civilsamfundet,” siger Carsten Terp Beck-Nilsson.

Der foreligger endnu ingen konkret model for, hvordan donationer skal fordeles, men modtagere af donationer kan for eksempel blive udvalgt ved, at en komité nominerer kandidater fra civilsamfundet, hvorefter portalens læsere kan stemme og udpege en ’vinder’.

I har altså tænkt jer at donere penge til jeres kilder?

”Vi skal selvfølgelig sørge for, at udvælgelsen ligger så langt væk fra redaktionen som muligt. Hvordan det skal udfoldes i praksis, det er vi ved at finde ud af. Vi skal skrue en model sammen, således at vi kan yde støtte og samtidig værne om vores journalistiske integritet og troværdighed. Hvis det værste skulle ske, og vi kommer til at støtte noget, der viser sig at give problemer, så vil vi selvfølgelig skrive kritisk om det efterfølgende,” siger Carsten Terp Beck-Nilsson.

Alternative abonnementsmodeller
Et sidste, men væsentligt skridt i forbindelse med at Altinget: civilsamfund bliver et betalingsmedie, er en nytænkning af den abonnementsmodel, som Altingets portaler anvender.

Virksomheder og organisationer vil kunne købe adgang til Altinget: civilsamfund og det faste nyhedsbrev, som det sker på de øvrige portaler. Men som noget nyt hos Altinget vil man fra 1. oktober også kunne tegne et privatabonnement på Altinget: civilsamfund til 99 kroner om måneden.

Derudover vil det blive muligt at købe et såkaldt ’filantropisk abonnement’, som henvender sig til primært fonde, men i princippet også større ngo’er og virksomheder. Her vil kunden kunne give fem abonnementer videre til ’værdigt trængende’ – for eksempel mindre samarbejdspartnere – som også vil modtage et kursus i eksempelvis interessevaretagelse eller pressehåndtering.

Carsten Terp Beck-Nilsson er ikke i tvivl om, at det er muligt at tjene penge nok på journalistik om og til civilsamfundet til, at der overhovedet bliver noget at dele ud af. 

”Jeg hører en myte mange steder i branchen om, at der ikke er nogen i civilsamfundet, der har en krone. Det passer ikke, men de prioriterer deres penge nøje. Derfor skal vi være dygtige nok til at lave noget, som er værdifuldt for dem og værd at bruge penge på. Det skal vi blandt andet gøre ved at skabe den kanal, der gør, at politikerne blive opmærksomme på civilsamfundet som en vigtig aktør og drivkraft for vores velfærdssamfund.”

Forrige artikel 2,4 milliarder til forskning i biomedicin 2,4 milliarder til forskning i biomedicin Næste artikel Efter finanslovsudspil: Fond og brancheforening jubler over potentiel skattefritagelse Efter finanslovsudspil: Fond og brancheforening jubler over potentiel skattefritagelse
IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IMPACT: Alle har ret til ordentlig uddannelse, mener Andreas Piculell. Han har bygget en læringsplatform, der retter sig ind efter elevernes niveau. Nu beder han ngo'er om hjælp til at brede platformen ud på steder, hvor der ikke er adgang til uddannelse.