Begmand til Civilstyrelsen: Ankenævn letter fondes adgang til at ændre formål

En årelang praksis med at underkende fondes ønsker om at ændre i deres vedtægter har fået et gevaldigt skud for boven. I en principiel sag har Erhvervsankenævnet underkendt Civilstyrelsens afgørelse og givet en erhvervsdrivende fond lov til at ændre i sin formålsbestemmelse.

”Det er en meget væsentlig sag, der får en stor betydning for erhvervsdrivende fonde,” siger Marianne Philip. Hun er advokat og partner i Kromann Reumert og har ført sagen på vegne af fonden. Herudover er hun formand for Komitéen for God Fondsledelse.

Det er erhvervsfonden Den Hageske Stiftelse, der har vundet over Civilstyrelsen i ankenævnet. Fonden driver godset Nivaagaard og har tillige et almennyttigt formål om at hjælpe mennesker med psykiske lidelser. Og det er den sidste halvdel af formålet, der har været i spil i sagen.

Fonden ønskede at få rettet formålsbestemmelsen tilbage til sin oprindelige formulering – med enkelte sproglige moderniseringer, som fondens advokat udtrykker det. Og det sagde Civilstyrelsen nej til med henvisning til, at formålsbestemmelsen ikke var blevet ”umulig eller klart uhensigtsmæssig” at efterleve.

Jeg vil mene, at denne afgørelse går for vidt.

Rasmus Feldthusen
Professor, Københavns Universitet

Det var Erhvervsankenævnet ikke enig i og underkendte Civilstyrelsens afgørelse. Og det glæder Marianne Philip.

”Det har været rigtig svært at få ændret en formålsbestemmelse. For det krævede efter Civilstyrelsens opfattelse, at bestemmelsen var klart uhensigtsmæssig eller umulig at opfylde for fonden. Men nu er det fastslået, at det er nok, at formålet er uhensigtsmæssigt, og så skal ændringen være i overensstemmelse med stifters vilje,” siger hun.

Marianne Philip peger på, at kendelsen har stor samfundsmæssig betydning. I 2016 uddelte fondene næsten 17 milliarder kroner, hvoraf en stor del kommer fra de erhvervsdrivende fonde.

”Med så store beløb i spil er det vigtigt, at der er en vis fleksibilitet, så fondene kan anvende deres penge på den mest hensigtsmæssige måde. Så denne kendelse er meget vigtig for samfundet som helhed,” siger Marianne Philip.

Professor: Afgørelsen går for vidt
På Københavns Universitet giver kendelsen fra Erhvervsankenævet professor og ekspert i fondsret Rasmus Feldthusen bekymrede panderynker. Han mener, kendelsen er meget vidtrækkende og lemper muligheden for at ændre i fondes formål meget mere, end det er hensigtsmæssigt.

”Jeg vil mene, at denne afgørelse går for vidt. Hvis det er tilstrækkelig grund til en ændring, at en formålsbestemmelse er uhensigtsmæssig, så risikerer vi, at fondsbestyrelser kommer løbende i tide og utide med ændringsforslag. Der er jo mange ting i denne verden, der er uhensigtsmæssige,” siger Rasmus Feldthusen.

Han minder om, at fondenes fundatser er lavet ”med evigheden for øje”. Det vil sige, at stifterne skal være omhyggelige og fremsynede, når de udformer vedtægterne.

”Man er inde og pille ved grundloven med denne afgørelse. Det er rigtigt, at samfundet forandrer sig. Men noget af værdien ved fondene er, at de står fast, også i skiftende tider,” siger Rasmus Feldthusen.

Slingrekurs i ankenævnet
En anden bekymring hos professoren er, at kendelsen afslører det, han betragter som en slingrekurs hos Erhvervsankenævnet. Rasmus Feldthusen henviser til en kendelse fra juli sidste år, hvor en familiefond fik afslag på at ændre sit formål, selv om begrundelsen også her var, at vedtægten skulle føres tilbage til det, der var stifterens oprindelige vilje.

”Jeg kan ikke se, hvorfor den første sag ikke også faldt ud til fordel for fonden,” siger han og tilføjer:

”Det er altså ikke særlig hensigtsmæssigt, at Erhvervsankenævnet er på slingrekurs på noget så væsentligt som formålsændringer. Så hvis jeg var Civilstyrelsen, ville jeg indbringe denne afgørelse for domstolene på stedet.”

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Civilstyrelsen, men det har desværre ikke været muligt.