Branchedirektør: Beløn motion og træk det fra i skat for folkesundhedens skyld

Morten Brustad
Branchedirektør, Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO)
I 2021 er status, at danskernes idrætsdeltagelse faldet igen, så det nu kun er 57 procent af de voksne idrætsaktive. Det har ikke set værre ud siden 2007.
Selv hvis danskerne af sig selv hurtigt vender tilbage til idrætten efter coronanedlukningen, er der stadig langt til den idrætspolitiske ambition om, at 75 procent af danskerne skal være fysisk aktive i 2025.
Det vil kræve fornyet politisk fokus at understøtte fysisk aktivitet i lyset af corona. Fitnesscentrene og den øvrige idræt bør naturligvis hurtigst muligt genåbne på en forsvarlig måde.
Men også før pandemien stækkede idrætsaktørerne økonomisk og befolkningens bevægelsesfrihed, tydede udviklingen på, at de nuværende finansielle strukturer ikke leverer øget idrætsdeltagelse. Måske er tiden inde til, at danskerne skal tilskyndes økonomisk til at komme ind i de gode motionsvaner.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Niveauet før corona er langt fra nok
Hver dag, hvor idrætten må holde lukket, er der risiko for, at det lokale samlingssted og frirum forsvinder, og at danskeres idrætsvaner permanent slås ud af kurs.
Nedlukningen i foråret viste, at det er svært at genoptage de gode vaner. Den netop offentliggjorte opgørelse af danskernes idrætsdeltagelse (Idan) flugter med de løbende undersøgelser under coronakrisen, der viste, at mange er blevet aktive under krisen, mens endnu flere gik i stå.
Hver dag, hvor idrætten må holde lukket, er der risiko for, at det lokale samlingssted og frirum forsvinder, og at danskeres idrætsvaner permanent slås ud af kurs
Morten Brustad
Branchedirektør, Dansk Fitness & Helse Organisation
Mens danskernes idrætsaktivitet faldt, kom WHO med nye anbefalinger til fysisk aktivitet. Kort før jul lød det fra Verdens Sundhedsorganisationen, at voksne bør have mindst 2,5 times moderat til intens fysisk aktivitet om ugen – særligt i lyset af corona.
Effekten af mere motion på verdensplan vil være, at fem millioner menneskeliv kan reddes hvert år. Dermed står det klart, at Danmark ikke mindst på grund af corona er nødt til at lægge alle kræfter i, når vi skal hæve niveauet for idrætsaktivitet.
Lad pengene følge borgerne
Traditionelt har finansieringen af idræt fulgt aktørerne. Den model har løftet danskerne år for år, siden man begyndte at opgøre idrætsaktiviteten i 1964 og frem til 2011.
Den seneste udvikling viser, uanset hvor permanent coronaens konsekvenser vil sætte sig i danskernes idrætsvaner, at den fysiske aktivitet er stagneret siden 2011. WHO's anbefaling peger på behovet for yderligere tiltag for at styrke motionsvaner på den lange bane for at få aktivitetsniveauet op.
På den helt korte bane bør det være en politisk prioritet at fastholde de aktive danskerne i deres træning. I den nuværende coronasituation anerkender DFHO behovet for at nedbringe samfundsaktiviteten på alle områder.
Vi vil dog fortsat appellere kraftigt til, at man fra politiske side ikke begrænser befolkningens mulighed for idrætsdeltagelse mere end højest nødvendigt.
På den lange bane er tiden nu inde til, at politikerne overvejer at flytte en del af fokus fra aktørerne til den enkelte dansker for at få inaktive op af sofaen.
Ved at indføre skattefradrag for kontingent til idræt og motion i både foreningsidræt såvel som i privat regi kan politikerne give flere danskere mulighed for at prioritere motion i den daglige økonomi.
En håndsrækning til borgere og idrætsaktører
Skattefradrag bruges i mange sammenhænge til at fremme en ønsket adfærd for eksempel med håndværkerfradraget. Samme instrument bør politikerne derfor også tage i brug for at fremme bevægelse.
Pandemiens frygt og restriktioner har ført til dalende idrætsaktivitet blandt alle aldersgrupper, stigende ensomhed blandt især unge og ældre og svækkede idrætsaktører, der økonomisk er kørt helt i bund.
Derfor er der behov for, at man politisk rydder enhver strukturel udfordring af vejen for at fastholde de danskere, der var aktive før corona, og få endnu flere til at bevæge sig i 2021.
Det kræver en håndsrækning til danskerne, der indirekte også vil løfte idrætsaktørerne økonomisk.
Artiklen var skrevet af
Morten Brustad
Branchedirektør, Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO)
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april





















