Dansk Skoleidræt: Er der politisk vilje til at prioritere bevægelse i skolen?

Af Bjørn Friis Neerfeldt
Generalsekretær i Dansk Skoleidræt

December er ikke kun nissehuer, pebernødder og julehygge på landets skoler. For mere end 700 skoler kombineres de mere stillesiddende juletraditioner med masser af god bevægelse.

De er nemlig med i Dansk Skoleidræts bevægelsesjulekalender, hvor der bag hver låge i julemånedens skoledage gemmer sig kropslige øvelser, der giver ilt til hjernen og undervisningsparate elever.

Den anderledes julekalender er blevet et stort hit de senere år og en fast tradition i mange skolers arbejde med at skabe varieret undervisning i december.

Bevægelse i skolen er for ALLE børn. Også de børn, der af den ene eller anden grund ikke finder over i idrætsforeningerne. Men som i skolen er i en arena, hvor de trygt kan udfolde sig.

Det er den arena, Dansk Skoleidræt har dyrket lige siden 1946 og stadig arbejder for hver dag.

Løfter en vigtig samfundsopgave
Mere end 500.000 danske børn og unge er via deres skole medlem af Dansk Skoleidræt. 1300 medlemsskoler sender således elever til fx lokale stævner, træf og turneringer, som er arrangeret af frivillige kræfter i Dansk Skoleidræts 15 lokale kredse.

Er det virkelig private fonde, der skal løfte skolereformen? I givet fald er det på lånt tid, for fondsmidler har i sagens natur en udløbsdato.

Bjørn Friis Neerfeldt
Generalsekretær i Dansk Skoleidræt

Det er det ene spor i organisationen. Det andet spor er de projektbaserede nationale indsatser, som med TrygFondens økonomiske støtte hjælper kommuner og skoler over hele landet i arbejdet med at integrere bevægelse gennem hele skoledagen via tilbud om undervisningsmaterialer, kurser, rådgivning og meget andet.

67 procent af landets folke-, fri- og specialskoler blev i dette spor efteruddannet og kompetenceløftet af Dansk Skoleidræt i det forgangne skoleår - lige fra implementering af bevægelse i de boglige fag og i den understøttende undervisning til også at sætte fokus på aktiv transport til skole eller at skabe flere aktive frikvarterer med mere leg og flere røde kinder.

Dansk Skoleidræt aktiverer landets skoleelever hver eneste dag året rundt ud fra en ambition om at ville fremme elevernes sundhed, læring og trivsel.

Fordi vi ved, at positive oplevelser med bevægelse i barndommen giver lyst til mere og grundlægger gode vaner resten af livet.

Dansk Skoleidræt løfter med andre ord en vigtig samfundsopgave. Det tydeliggøres ikke mindst af, at organisationens opgaveliste er vokset voldsomt efter skolereformens indførelse i 2014, der som bekendt indeholdt 45 minutters daglig bevægelse for alle børn.

Dansk Skoleidræt fik i den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014 tildelt en særlig rolle i forhold til implementering af folkeskolereformen.

Fordi, som det hed sig i aftalen, at ”Dansk Skoleidræt er den eneste organisation, som både har kontakt til skolerne, lærerne og den organiserede idræt, hvormed den er et vigtigt bindeled mellem de forskellige aktører og kan gøre en forskel i forhold til en vellykket implementering af målsætningen om fysisk aktivitet og bevægelse i folkeskolereformen”.

Ingen balance mellem opgaver og økonomi
Finansieringen af Dansk Skoleidræts virke er dog på ingen måde fulgt med ansvaret og efterspørgslen. Nærmest tværtimod.

Undervisningsministeriets faste tilskud til Dansk Skoleidræt er i de seneste ti år faldet med 14 procent til 117.000 kroner i 2018.

Dansk Skoleidræt får herudover aktuelt 1,9 millioner kroner årligt i tilskud fra udlodningsmidlerne i Kulturministeriets regi. Beløbet fra det offentlige svarer samlet set til under 4 kroner pr. elev i medlemsskolerne.  

Tilbage står derfor, at det er bidraget fra fondsmidlerne, der muliggør, at Dansk Skoleidræt kan sikre skolerne i arbejdet med at få mere bevægelse ind i skoledagen.

Men er det virkelig private fonde, der skal løfte skolereformen? I givet fald er det på lånt tid, for fondsmidler har i sagens natur en udløbsdato.

Faktum er, at de mange initiativer genereret af Dansk Skoleidræt kan være fortid med udgangen af 2019.

Medmindre der fra folketingspolitikernes side bliver sat økonomi bag de mange velmenende ord, Dansk Skoleidræt altid møder om vores indsats og samfundsrolle.

For alle politikere synes at bakke op om Dansk Skoleidræts sag – men ministerierne ønsker åbenbart ikke at betale den pris, den er værd.

Senest stillede Annette Lind (S) skriftlige spørgsmål til undervisningsminister Merete Riisager (LA) vedrørende Dansk Skoleidræts rolle og finansiering.

Annette Lind tilhører de politikere, der mener, det er en bekymrende tendens, at Dansk Skoleidræts tilskud fra Undervisningsministeriet skrumper ind.

I svaret skriver Merete Riisager blandt andet, at Dansk Skoleidræt har "en vigtig rolle i forbindelse med bevægelse i skoledagen".

Jo tak - det er da rart atter at høre, men udmeldingen er helt uforpligtende og uden løfter om at få skabt balance mellem Dansk Skoleidræts samfundsrolle og det økonomiske tilskud fra det offentlige.

Lige om lidt er det december og ud over julekalendertid er det den tid på året, hvor regeringen præsenterer resultatet af forhandlingerne om årets finanslov.

Her har Dansk Skoleidræt også spillet sig på banen, og det skal blive spændende at se, om der i udmøntningen af statens husholdningsbudget sker noget på vores område.

Vi krydser fingre for, at der er politisk vilje til at prioritere bevægelse i skolen og dermed også understøtte den eneste organisation i Danmark, der arbejder med idræt, leg og bevægelse i skolen som sit primære fokus.

Det handler ikke om en organisation, der ønsker flere midler til administration – det handler om, hvad landets skoleelever står til at miste.