Debat

Vi er stadig langt fra mangfoldighed, ligestilling og retten til at være os selv

KLUMME: LGBT-personer bliver stadig diskrimineret og ekskluderet fra det store fællesskab. Civilsamfundets organisationer har en vigtig opgave i at skabe et inkluderende og mangfoldigt Danmark, skriver Camilla Schwalbe.

Copenhagen Pride er en fest for mangfoldigheden. Men mange LGBT-personer oplever diskrimination årets 364 andre dage, skriver Camilla Schwalbe. 
Copenhagen Pride er en fest for mangfoldigheden. Men mange LGBT-personer oplever diskrimination årets 364 andre dage, skriver Camilla Schwalbe. Foto: Stine Tidsvilde/Polfoto
Camilla Schwalbe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I denne uge løber Copenhagen Pride af stablen. Og traditionen tro er hele byen indhyllet i alle regnbuens farver. Virksomheder som Tuborg, Burger King og 7-Eleven har klædt deres butiksfacader i regnbuer for at sende et signal om, at netop deres virksomhed går ind for fri kærlighed og mangfoldighed.

Alverdens mennesker, uanset seksualitet og kønsidentitet, dukker op på Rådhuspladsen. Nogle af dem for at kigge nysgerrigt med og måske endda få bekræftet deres fordomme om den flamboyante bøsse i pailletter og den mandhaftige, karseklippede lesbiske.

Andre igen er der, fordi de reelt bakker op om retten til at elske hvem man vil og blive elsket af hvem man vil, mens atter andre kommer for at tage del i festen.

Men vi skal huske, at priden ikke bare er en festdag med parade og glimmer. Priden har et vigtigt budskab: LGBT-personer i Danmark oplever fortsat diskrimination og eksklusion fra det store fællesskab. Mange af dem stort set hver dag. Det gælder både som frivillig i den lokale tennisklub, på højskolen eller som underviser i den lille sociale forening.

Selvom vi lever i et af de mest frie og frisindede lande i verden, er det stadig ikke nemt at være LGBT-person i Danmark.

Camilla Schwalbe
Klummeskribent

Hver dag bliver LGBT-personer mødt med fordomme og stereotype forestillinger, mens grænseoverskridende spørgsmål og kommentarer om deres seksualitet og køn desværre står i kø for at blive stillet. Knap halvdelen af alle LGBT-personer skjuler deres identitet og seksuelle orientering, når de er på job, og mere end hver tredje dansker har oplevet, at der tales nedsættende om bøsser, lesbiske og transkønnede på deres arbejdsplads.

Pointen er, at selvom vi på mange måder lever i et af de mest frie og frisindede lande i verden, så er det stadig ikke nemt at være LGBT-person i Danmark.

Her kommer civilsamfundsorganisationer som LGBT Danmark, Sabaah og Pan Idræt ind i billedet. Der er så mange LGBT-personer i dette land, som uden de organisationer ikke ville have noget sted at gå hen for at dele deres hverdagsoplevelser og opleve reel trivsel omkring deres seksualitet og kønsidentitet.

Det her skal ikke læses som undertrykkelsesretorik i forhold til LGBT-personer i Danmark, men mere som en understregning af, at civilsamfundet løser en væsentlig opgave i forhold til minoriteter og minoritetsmiljøer, som virkelig er afgørende for disse menneskers identitet, selvværd og selvtillid.

Der er ingen tvivl om, at fælleskaber er en nødvendig del af vores liv. Vi har alle sammen brug for at føle os som en del af et stærkt fællesskab.

Fællesskaber er en menneskeret på linje med at have frihed til at være den, man er. Men som en minoritet, der løbende mærker hverdagsdiskriminationens konsekvenser på egen krop, betyder civilsamfundet ufatteligt meget mere.

Der er selvfølgelig masser af LGBT-personer, der er engagerede i sports- og foreningslivet, som ikke fortrinsvis er for LGBT-personer, og masser af mennesker, der lever frit uden at føle sig efterladt i skyggen af deres seksualitet og kønsidentitet. Men for dem, som ikke kan det, er de førnævnte civilsamfundsorganisationer afgørende. Organisationerne repræsenterer et frirum og en legitimering af LGBT-personers rettigheder som individer og som gruppe.

Rundt om i verden oplever vi, hvordan LGBT-personer bliver forfulgt og tortureret på grund af deres seksuelle orientering eller køn. Nogle bliver sågar slået ihjel.

Heldigvis er det ikke den virkelighed, vi lever med i det kolde nord. Her er det en anderledes varm relation, der først og fremmest hersker. Men blot fordi nogle af de grundlæggende rettigheder for LGBT-personer er både grundlovssikrede og delvist normaliseret i gadebilledet, betyder det ikke, at det er gjort med dét. Der er stadig lang vej til, at ligestilling, mangfoldighed og retten til at være sig selv og udtrykke sig som man har lyst, kan blive indfriet til fulde.

Alle civilsamfundsorganisationer er vigtige, men nogle løfter en særlig skæbnesvanger dagsorden – som for eksempel LGBT-organisationerne, der hver dag kæmper for at sikre et inkluderende og mangfoldigt Danmark. Et Danmark, som også tør tale om hverdagsdiskrimination på Rådhuspladsen, i omklædningsrummene, i nattelivet, på arbejdspladsen og i de små lokalsamfund – også når Copenhagen Pride ikke er på programmet.

Her spiller civilsamfundsaktørerne en nøglerolle som brobygger og tillidsskaber mellem forskelligheder.

Vores fælles historie og omfattende tillid til hinanden er et resultat af samspillet mellem vores forskelligheder og vores evne til at lytte til hinanden og gå i konstruktiv dialog.

Civilsamfundet er broen, der gør det muligt for forskelligheder at mødes i øjenhøjde, hvor der ellers er en kløft. En løftestang til et Danmark, hvor alle kan være den, de ønsker at være. Ikke bare én dag, i et pride-optog med konfetti, men alle 365 dage om året.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00