Diakonissestiftelsen: Frivillighed kræver faglighed

Er frivillige ikke bare gratis arbejdskraft, der kommer og giver en hånd? Det spørgsmål møder vi ofte, og svaret er nej.

Og det er heller ikke helt enkelt at lede frivillige. Det kræver en helt anden kompetence end at lede lønnede medarbejdere.

Frivillige kommer med deres varme engagement, og de bibringer noget særligt værdifuldt. Det, at nogen frivilligt vil bruge deres tid sammen med beboere på et plejehjem eller elever på en uddannelse, får modtagerne til at opleve en anden værdi, end når de er sammen med en lønnet medarbejder.

Men frivillige skal være motiverede for at komme, og der skal også være frihed til at gøre tingene, som de har lyst til – inden for de givne rammer.

Når en frivillig kommer på vores plejehjem i Gentofte for at cykle ture med beboerne på vores duocykel, er det for eksempel klart aftalt, at det er medarbejderne, der spørger, om en beboer har lyst til at cykle og forbereder beboeren på turen.

Medarbejderne hjælper beboeren med at få passende tøj på og med at forflytte ham eller hende korrekt over på cyklen. Den frivillige og beboeren aftaler sammen, hvor turen i cyklen går hen.

Medarbejderne bruger deres faglighed, mens den frivillige bruger sin interesse for cykling og sin fritid. Når rammerne for en frivilligaktivitet er klare, oplever vi, at samarbejdet fungerer godt. Og så kan alle have fokus på beboernes glæde over cykelturene.

Frivillighed kræver plads til sparring

I Diakonissestiftelsen er vi overbevist om, at det er en faglighed at lede frivillige. Og oftest sidder man som frivilligkoordinator som den eneste i sin enhed.

Derfor har vi etableret Frivillig-Fagligt Netværk, som både løfter koordinatorernes kompetencer og giver rum til sparring.

Netværket har 12 medlemmer fra forskellige områder af Diakonissestiftelsen. Typisk har frivilligkoordinatorerne også andre 'kasketter' på i dagligdagen, og ledelse er ikke altid deres primære faglighed.

Sparringen i netværket er med til at holde gejsten oppe og øger stoltheden over den frivilligfaglighed, vi arbejder med.

Ida Maria Vestergaard Petersen, Signe Trap-Jensen og Maja Topsøe-Jensen
Hhv. frivillighedskonsulent og frivilligkoordinatorer, Diakonissestiftelsen.

Så vi taler en del om, hvordan man afstemmer forventninger med sin leder og kolleger, fordi det kræver tid og ressourcer at lede de frivillige. Netværket mødes til fem planlagte møder i løbet af et år.

Frivillighedskonsulent Ida Maria Vestergaard Petersen, der blandt andet er master i Socialt Entreprenørskab, faciliterer møderne og holder typisk et fagligt oplæg, hvorefter deltagerne diskuterer deres erfaringer.

For koordinatorerne er det fantastisk at kunne vende opgaver, som man brænder for, men som der ikke er så megen mulighed for at ideudvikle til daglig.

Vi har gennem netværket fået fokus på det arbejde, der faktisk ligger i koordinatorrollen, og vi er blevet mere professionelle i håndteringen af frivillige.

Vi er blevet mere bevidst, om den faglighed, vi bruger – eksempelvis til at tiltrække og fastholde frivillige og sikre, at de følger Diakonissestiftelsens værdier, og de rammer, der er for det frivillige arbejde.

Sparringen i netværket er med til at holde gejsten oppe og øger stoltheden over den frivilligfaglighed, vi arbejder med.

Arbejdet med frivillige konkurrerer ofte med andre opgaver, som er mere tydelige eller skarpt definerede i hverdagen. Når der er deadline på et beboerblad, eller der skal tages imod nye elever på en uddannelse, virker det mere presserende end at ringe til en frivillig.

Men hvis den frivillige skal hjælpe med at fastholde en elev, der er i fare for at droppe uddannelsen, er det vigtigt at prioritere opkaldet. Derfor skal både kolleger og ledere være bevidste om, hvorfor vi arbejder med frivillige.

I netværket taler vi om at udvikle en model for, hvordan vi kan klæde nye ledere på til at forstå, hvordan vi tænker frivilligheden i Diakonissestiftelsen: At de frivillige ikke bare er gratis arbejdskraft, men tilfører noget andet værdifuldt.