Forskere: Borgerforslag er mere end et demokratisk pift

BORGERFORSLAG: Pseudodemokrati og det rene pjat eller reelt demokratisk potentiale? Altinget: civilsamfund tager med hjælp fra to forskere temperaturen på borgerforslagenes gennemslagskraft og fremtidspotentiale. Endda med en helt ny politisk skala.

Forslaget om afskaffelsen af uddannelsesloftet fik ikke opbakning i Folketinget. Borgerforslaget om afskaffe ministerpensionen er det næste og blot andet borgerforslag, der skal behandles i Folketinget. Datoen er endnu ukendt.
Forslaget om afskaffelsen af uddannelsesloftet fik ikke opbakning i Folketinget. Borgerforslaget om afskaffe ministerpensionen er det næste og blot andet borgerforslag, der skal behandles i Folketinget. Datoen er endnu ukendt.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Mere end bare et pift til demokratiet.

Borgerforslagene har været med til at rejse en debat om folkeinddragelse, demokrati og repræsentativitet.

Johannes Andersen
Johannes Andersen, demokratiforsker og lektor emeritus, Aalborg Universitet

Sådan lyder vurderingen af borgerforslagenes eksistensberettigelse samstemmigt fra to demokratiforskere her næsten tre måneder inde i det seneste knopskud på den demokratiske stammes levetid.

Borgerforslagene er meget enkeltsagsorienterede. Man skal ikke tage stilling til en lang række emner, som et politisk parti skal. Og det passer mere med den politiske identitet, som mange unge har i dag.

Jens Villiam Hoff
Professor og forsker i borgerdeltagelse, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

"Jo flere demokratiske kanaler man kan åbne ind til vores demokratiske institutioner, jo bedre er det," siger Jens Villiam Hoff, professor og forsker i borgerdeltagelse og bæredygtige fællesskaber ved Københavns Universitet.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00