Forskere: Borgerforslag er mere end et demokratisk pift

BORGERFORSLAG: Pseudodemokrati og det rene pjat eller reelt demokratisk potentiale? Altinget: civilsamfund tager med hjælp fra to forskere temperaturen på borgerforslagenes gennemslagskraft og fremtidspotentiale. Endda med en helt ny politisk skala.

Mere end bare et pift til demokratiet.

Sådan lyder vurderingen af borgerforslagenes eksistensberettigelse samstemmigt fra to demokratiforskere her næsten tre måneder inde i det seneste knopskud på den demokratiske stammes levetid.

"Jo flere demokratiske kanaler man kan åbne ind til vores demokratiske institutioner, jo bedre er det," siger Jens Villiam Hoff, professor og forsker i borgerdeltagelse og bæredygtige fællesskaber ved Københavns Universitet.

"Specielt fordi nogle af de traditionelle kanaler er sandet til, på den måde at der er færre og færre, der melder sig ind i et traditionelt politisk parti," siger Jens Villiam Hoff.

Også Johannes Andersen, demokratiforsker og lektor emeritus ved Aalborg Universitet, beskriver borgerforslagenes hidtidige levetid som forudsigelig.

"De har været med til at rejse en debat om folkeinddragelse, demokrati og repræsentativitet. Og det er ret forudsigeligt, at den debat ville komme," siger han og fortsætter:

"Det kniber med den helt store folkelige opbakning til borgerforslagene. Nogle stykker kommer igennem, og det er også helt forudsigeligt," lyder det fra Johannes Andersen, der peger på, at den manglende opbakning kan forklares med manglende kendskab til borgerforslagenes eksistens. Han tror på, at et enkelt borgerforslag i fremtiden kan blive udmøntet i decideret lovgivning.

Rødder eller kort opblomstring?
Men kommer borgerforslagene til at slå rødder i vores demokratiske system, eller er det blot et modefænomen, der vil gå i glemmebogen igen? Spørger man demokratiforskerne, er svaret klar: Borgerforslagene er kommet for at blive.

"Jeg tror, det finder sin plads og bliver permanent," lyder det fra demokratiforsker på Københavns Universitet, Jens Villiam Hoff.

Han bakkes op af demokratiforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen. Han forventer, at vi i fremtiden vil se et borgerforslag blive vedtaget og dermed blive en del af gældende dansk lovgivning. Det er dog ifølge forskeren kun en særlig type af borgerforslag, der egner sig til at blive stemt igennem i Folketinget.

"Det bliver et forslag, der har en særlig etisk karakter eller en særlig ikke-partipolitisk opmærksomhed," forklarer Johannes Andersen og fremhæver, at borgerforslag, der vedrører emner som uddannelsesloftet eller eksempelvis eksisterende skattelovgivning vil få svært ved at opnå den nødvendige opbakning i folketingssalen.

Kan engagere de unge
I borgerforslagenes korte levetid og i debatten op til forslagets tilblivelse har der været argumenteret vidt og bredt for og imod borgerforslagenes berettigelse. Argumenterne har været mange: Lige fra muligheden for at bruge et borgerforslag til at finde ud af, hvad man skal stemme til næste folketingsvalg, til at borgerforslagene skulle være en demokratisk sminke, der ikke reelt set fører til noget.

Altinget: civilsamfund har udvalgt fem argumenter fra debatten og bedt de to demokratiforskere om at kommentere dem med udgangspunkt i spørgsmålet: Er argumentet rigtigt eller forkert?

Første argument står den 38-årige it-fyr Frederik Nielsen fra Rødovre for. Frederik Nielsen er manden bag borgerforslaget om at afskaffe ministerpensionen. Over for Ekstra Bladet argumenterer han blandt andet for det, vi har udvalgt som argument 1:

Argument 1: "Det giver mig og mange andre en mulighed for at se, hvor vi skal sætte vores kryds næste gang, der er folketingsvalg" - Frederik Nielsen

Jens Villiam Hoff: "Det kan være rigtigt for ham personligt. Men generelt vil jeg sige, at jeg tvivler meget stærkt på, at de fleste vil opleve det som værende det vigtigste på den politiske agenda. Klima, velfærd og andre ting ligger højere på agendaen for de fleste."

Johannes Andersen: "Ethvert politisk argument er jo et argument for, hvor man sætter sit kryds på en stemmeseddel, så i virkeligheden er borgerforslagene nok det dårligste regi til at vurdere, hvor man vil sætte sit kryds. Så det bliver det et nej. Det holder ikke."

Næste argument har vi været i Finland for at hente. Argumentet står den finskbaserede juraprofessor Tuomas Ojanen for. Han argumenterer over for TV2 for, at borgerforslagene er en god måde til at engagere de unge i en politisk sag.

Argument 2: "Det ser især ud til at være meget brugbart til at engagere unge mennesker i beslutningsprocesser" - Tuomas Ojanen, juraprofessor ved Helsinki Universitet.

Jens Villiam Hoff: "Det, tror jeg, er rigtigt. Borgerforslagene er meget enkeltsagsorienterede. Man skal ikke tage stilling til en lang række emner, som et politisk parti skal. Og det passer mere med den politiske identitet, som mange unge har i dag, der er mere en projektidentitet, hvor man engagerer sig i en enkeltsag i en kortere periode."

Johannes Andersen: "Vores erfaring fra borgerforslaget om uddannelsesloftet viser jo, at det er rigtigt. Her lykkedes det at få en relativt stor gruppe af unge til ikke blot at støtte forslaget, men nok så meget til at diskutere forslaget."

Borgerforslag påvirker ikke partitilslutningen
Borgerforslagenes direkte demokratiform huer ikke alle politikere. I førstebehandlingen af borgerforslagets tilblivelse udtrykte Karen Klint (S) bekymring for, at borgerforslaget som koncept ville have negativ indflydelse på tilslutningen til de traditionelle politiske organer for politisk debat som eksempelvis medlemsskab af et politisk parti:

"Jeg så egentlig hellere, at borgerne i større og større omfang – i stedet for i mindre omfang, som det sker – engagerer sig i de organer, der netop også repræsenterer på tværs af socialgrupper, på tværs af nogle holdninger, på tværs af religiøse skel, på tværs af opvækst og alt muligt andet," sagde Karen Klint under førstebehandlingen.

Argument 3: Borgerforslagene vil have negativ indflydelse på medlemstilslutningen til partierne.

Jens Villiam Hoff: "De to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Nogle af dem, som engagerer sig i det her, er ganske givet også aktive i nogle politiske partier, og det svækker ikke deres lyst, vilje eller evne til at være en del af et politisk parti. Så det, tror jeg, er forkert."

Johannes Andersen: "Det er forkert. Grunden til at de politiske partier i dag ikke har den folkelige opbakning, som de historisk set har haft, skyldes ikke, at borgerne har fået andre veje at gå ind i politik på. Det er ikke der, problemet ligger. Det ligger et andet sted."

Fjerde argument har vi hentet hos Berlingske. For nylig kunne avisen nemlig berette, at "seks ud af de 10 borgerforslag, der foreløbig har fået flest underskrifter, stillet af professionelle aktører i enten interesseorganisationer eller partier".

Argument 4: Borgerforslagene er blevet de i forvejen indflydelsesrige offentlige personer og organisationers nye kampplads.

Jens Villiam Hoff: "Både og. Det her giver trods alt en mulighed for de ikke-professionelle aktører at rykke ind på arenaerne. Så kan det godt være, at der er nogle ting, der bliver bragt på banen af de professionelle aktører, men der ligger trods alt en begrænsning i, at der skal skaffes 50.000 underskrifter, så et eller andet public affairs bureau kan ikke bare gå ud og skaffe de her underskrifter."

Johannes Andersen: "Det er på ingen måde negativt for borgerne, at man kan bruge det på den måde. Tidligere brugte man jo høringsmuligheder. Det, man skal mobilisere i dag, er offentligheden og offentlighedens opmærksomhed og derfra gå videre og påvirke magthavere og andre. Det er et vigtigt middel som borgerforslagene kan bruges til."

Mere end demokratisk sminke
Med femte og sidste argument løfter vi debatten op i helikopterperspektiv. For er borgerforslagene i virkeligheden bare en slags skin-demokrati, hvor borgerne får muligheden for at blive hørt, men i realiteten ikke bliver hørt alligevel?

Det kunne man foranlediges til at tro, hvis man lytter til formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, der ved udsigten til, at borgerforslaget om at afskaffe uddannelsesloftet ikke ville blive til noget, havde følgende kommentar til BT: "Politikerne indfører et system med nærmest demokratisk sminke og pseudoinddragelse. Det kan vi ikke acceptere".

Ovenstående udsagn er denne artikels argument 5. Og udsagnet er demokratiforskerne ikke enige i.

Jens Villiam Hoff: "Det er jo demokratiets vilkår. Det, man kan sige til det, er, at ja, det var ærgerligt, men så må I prøve via nogle andre kanaler og henvende jer til politikerne på en anden måde. Fordi man ikke kommer igennem med sit forslag denne ene gang, så skal man ikke desavouere hele systemet med borgerforslag."

Johannes Andersen: "Borgerforslagene er mere end det. Hvis man stopper ved, at det er demokratisk sminke, så får man ikke den grundlæggende præmis med i demokratiet, at flertallet altid har ret. Og der er mange forskellige måder at påvirke og opnå et flertal på. Det er for snæversynet en måde at tænke demokratiet på, hvis man mener, at fordi man er aktiv, så skal man også have indflydelse."

Og så lovede vi jo også en ny politisk skala. Vi bad nemlig de to demokratiforskere om at placere deres vurdering af borgerforslagenes potentiale på vores selvopfundne skala.

Resultatet kan du se her:

 
Foreløbigt har to borgerforslag fået den nødvendige opbakning til at blive behandlet i Folketinget. Forslaget om at afskaffe uddannelsesloftet blev på trods af mere end 50.000 underskrifter ikke vedtaget, da hverken regeringspartierne, Socialdemokratiet eller DF bakkede op om forslaget.

Et andet borgerforslag om at afskaffe ministerpensionen har for nylig opnået stor nok opbakning til at blive behandlet i Folketinget.

Forrige artikel Filantropiske investorer i Bruxelles mister direktør Filantropiske investorer i Bruxelles mister direktør Næste artikel Realdania og DGI roser anbefalinger om levedygtige landsbyer Realdania og DGI roser anbefalinger om levedygtige landsbyer
  • Anmeld

    Bjørn Bedsted · Underdirektør i Teknologirådet

    Borgerforslag bør suppleres med dialogprocesser

    Indførelsen af de danske Borgerforslag er inspireret af European Citizen Initiative (ECI), hvor der kræves 1 millioner underskrifter før Kommissionen skal tage stilling til forslaget. Diskussionen omkring ECI ligner den, vi nu har i Danmark og flere har efterspurgt, at ECI suppleres med mere dialogbaserede processer, således at forskellige fordele, ulemper og holdninger til et givent forslag kan bidrage både til den politiske debat og til stillingtagen blandt potentielle underskrivere. Man burde overveje det samme i Danmark.

  • Anmeld

    Regula Maltry · pens. lærer

    Borgerforslag

    Det er da det første, svage forsøg på at oprette et ÆGTE DEMOKRATI, hvor den betalende skatteborger måske hen ad veje får en lille smule indflydelse på hvad hans/hendes penge bliver brugt til. Hvor hun i det mindste kan komme med forslag til det.
    Jeg er opvokset og har tilbragt mine første 21 år i Schweiz, og ved derfor hvad jeg taler om. CH har i 700 år haft et ÆGTE DEMOKRATI, folkestyret siden 1291 hvor de første tre kantoner sværgede hinanden troskab ved håndsoprækning. Og landet har klaret sig godt siden, uden at involvere sig i de utallige krige i Europa og andre steder. Og så vidt jeg ved er man stadigt tilfreds med systemet (50'000 underskrifter for 8 mio. indbygger) med folkeafstemninger kommunal, kantonal og national.