Debat

Klumme: Her hviler partierne

KLUMME: Den lokaldemokratiske festdag er ovre. Sejrstalerne er holdt og valgplakaterne på vej ned fra lygtepælene. Nu melder de politiske tømmermænd sig: Partierne bliver tømt for medlemmer. For politisk indflydelse får borgerne alle andre steder, skriver Jon Kiellberg.

Her ender partierne, hvis ikke de gør en indsats for at involvere medlemmerne, skriver Jon Kiellberg. 
Her ender partierne, hvis ikke de gør en indsats for at involvere medlemmerne, skriver Jon Kiellberg. Foto: /ritzau/Nicolai Svane
Jon Kiellberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I de seneste tre uger har det smukkeste ved (medlems)demokratiet foldet sig ud på bedst tænkelig vis, hvor titusinder af frivillige har været engageret i lokalt partiarbejde i alle afskygninger. Der har været fuld damp på kampagneaktiviteter, og medlemsmobilisering og ’Ground Wars’ har skabt begejstring og politisk aktivisme.

Politisk anakronisme
Desværre er det enlige svaler, der kun viser sig i forbindelse med folketings-, regional- og kommunalvalg. For de barske realiteter er, at medlemmerne forlader den synkende partiskude i så stor stil, at hvis udviklingen fortsætter, så er partierne stort set støvsuget for medlemmer inden for et årti eller to.

Hvor de fire gamle partier (Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre) i 1960érne kunne mønstre over en halv million medlemmer, kan samtlige partier i Folketinget kun bryste sig af fire procent af vælgerne. Til sammenligning kan Venligboerne mobilisere lige så mange aktive landet over.

Men hvorfor er vi kommet dertil? Har organiseringen af partierne spillet fallit? Og hører den traditionelle politiske kultur fortiden til?

Noget kunne tyde på det. For mens demokratiet lever – så bløder partierne.

Demokratisk og politisk underskud
Den øgede professionalisering af politik med ensartet kommunikation og øget topstyring har givet meget mindre albuerum for de store politiske udsving og drøftelser i partierne. ’Højt til loftet og langt til døren’ er talemåder, som i dag klinger mere og mere hult.

Inden for de forskellige partiorganisationer agerer medlemmerne i forskellig grad afhængigt af parti nyttige idioter, som mest er til gavn ved de årlige landsmøder og til uddeling af pjecer og bolcher på gader og stræder under valgkampene.

Ellers er medlemmerne mest af alt til besvær, fordi de stiller krav: De vil noget med deres arbejde. Ikke mindst unge vil have indflydelse her og nu og venter ikke i årevis eller et halvt liv på at arbejde sig op i geledderne for at opnå politiske resultater og skabe synlige og konkrete løsninger på samfundets problemer.

Pseudo-politisk fællesskab
Partierne har ikke tilnærmelsesvis formået at skabe nye, stærke politiske fællesskaber internt. At skabe en fortælling om, at det faktisk nytter noget – rykker noget – at engagere sig i et parti og ikke alene som plakatopsætter!

Helt overordnet stiller borgere, vælgere og medlemmer langt større krav om involvering og indflydelse. Der, hvor de kan skabe reelle politiske forandringer og gøre en forskel. Her har frivillige foreninger, ngo'er og interesseorganisationer taget teten. Hos dem er der kortere fra ord til handling end i de fleste partier.

Det er i stigende grad civilsamfundet i samarbejde med lokale virksomheder og organisationer, som udgør kittet, der binder byer og borgere sammen. Det er her, de lokale fællesskaber skabes, og hvor lokale sociale indsatser bliver løftet.

Her virker partierne i stigende grad som en tung kolos, som ikke rigtig har fundet sine (larve)fødder at stå på og er stagneret i en forsvunden velfærdstid, hvor det var det offentlige og partierne, der alene drev velfærdsløsninger fremad.

Tordenskjolds tropper
I dag er partierne mest af alt besat med Tordenskjolds soldater – som gør det mere af pligt end af lyst. De politisk engagerede er ikke optaget af de evindelige politiske trakasserier, symbolpolitik og politikernes holdninger, som de skifter ud efter forgodtbefindende.

Det store fællesskab – med en konsistent ideologi, som partierne stod for, og hvor man var socialdemokrat fra vugge til grav – er i dag en saga blot. De tro partisoldater er en uddøende race. De søger helt nye nye politiske græsgange, hvor inddragelse, involvering og indflydelse er langt større.

Ned fra det politiske elfenbensrådhustårn
Skal det igen lykkes partierne at tiltrække medlemmer, skal de kigge over hegnet, kravle ned fra rådhustårnet og ud ad vinduet i Borgens tykke mure og tage ved lære af civilsamfundet og landets sociale organisationer, som på kryds og tværs af fællesskaber skaber reelle politiske forandringer – fra medlemmerne til medborgere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00