Kommentar: Er ”Løvens Hule” den nye trend blandt fonde?

KOMMENTAR: Bliver 2019 et år, hvor flere fonde går DR-realityprogrammet ”Løvens Hule” i bedene? Eller er der alligevel forskel på "løverne" og de kampagner, som flere fonde har sat i gang for at stimulere til mere innovation? Birgitte Boesen ser nærmere på fondes tilgang til iværksætteri. 

Det er ikke så overraskende, at toneangivende erhvervsdrivende fonde som Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden, Lundbeckfonden og Carlsbergfondet er førende private aktører, når det gælder filantropisk støtte til forskning, innovation og udvikling.

Det kan vel nærmest siges at ligge i naturlig forlængelse af, at de i deres erhvervsmæssige aktiviteter lever af at være innovative og udvikle ny viden.

I de senere par år har nogle andre fondsaktører markeret sig ved kampagner, hvor man inviterer iværksættere, startups og etablerede virksomheder til at søge om støtte til at udvikle innovative produkter og løsninger. Formatet minder en del om de pitch, som forventningsfulde iværksættere afleverer i det velkendte realityprogram ”Løvens Hule”.

Disse kampagner har fået nogle i offentligheden til at undre sig. Således har jeg på det seneste fået spørgsmålet, om der er ved at gå forretning i filantropien? Underforstået, om fondene er på vej ind i filantropiske programmer, hvor de i lighed med investorerne i ”Løvens Hule” kan tjene på at finansiere disse kampagner?

I det følgende har jeg samlet nogle eksempler på helt aktuelle innovationskampagner, der er finansieret med fondsstøtte. Med "Løvens Hule" i frisk erindring er der i det følgende frit slag for at vurdere, hvad der driver fondenes engagement.

Byggematerialer og indeklima
Innovation challenge er overskriften på en invitation til innovatører i byggebranchen, der frem til 1. februar har haft mulighed for at indsende idéer og forslag til, hvordan man kan skabe et bedre indeklima i boliger, på arbejdspladsen, i skoler og institutioner. Initiativet er en del af kampagnen 'Sustainable build'. Deres fokus er at arbejde med bæredygtige og sunde byggematerialer, der blev igangsat i 2015 på initiativ fra Industriens Fond. Derudover en række private og offentlige partnere blandt andet NCC, Henning Larsen Architects, Tarkett, PensionDanmark og Region Midtjylland.

I 2017 gik projektet ind i en ny runde fordelt på tre faser, der i 2020 skal resultere i otte-ti innovationsprojekter, som vurderes at være de bedst egnede til at skalere og føre ud i livet. I denne runde fik partnerskabet selskab af Grundejernes Investeringsfond (GI), der bidrog med 2 millioner ud over de i alt knap 8,9 millioner fra Industriens Fond. Hertil kommer bidrag fra de øvrige partnere i form af penge og andre ydelser.

Spørgsmålet er følgende: Hvorfor går Industriens Fond og GI i partnerskab med byggebranchens kommercielle aktører, når de ikke selv tjener deres penge på byggeri? Svaret kan findes i de to fondes meget forskellige formål. Hvilket samtidig bekræfter, at fonde ikke behøver have beslægtede formål for at støtte de samme projekter. Industriens Fond er lidt af en sjældenhed i dansk fondsverden, idet den har som eksplicit formål at støtte danske virksomheders konkurrenceevne. I 2018 uddelte man i alt 255 millioner kroner, hvilket placerer fonden solidt på listen over landets 25 mest uddelende private fonde.

Med 40 millioner i årlige uddelinger er GI filantropisk i en noget mindre målestok og med et andet formål. Fonden er sat i verden for at fremme samfundsgavnlige initiativer, der skaber ”bedre boliger og bedre liv”. I den konkrete kampagne er dette formål udmøntet i et fokus på at skabe et bedre indeklima. Dette må siges at være yderst relevant for indbyggerne i et land, hvor man bruger mellem 80 og 90 procent af tiden indendørs.

Innovation til markedet for materialeproducenter
Med risiko for at lyde lidt som en byggenørd, fortsætter eksempelrækken med en Realdania-kampagne fra 2018 med den beskrivende titel: innovation til markedet. Initiativet går ud på at støtte materialeproducenter og rådgivere i at udvikle bæredygtige byggeløsninger.

Det er velkendt, at der rundtom i verdens byer igangsættes enorme byggeprojekter. Udviklingen rummer masser af potentiale for den danske byggebranche, hvis man forstår at tænke i helheder frem for i siloer. Det vil sige koble forskning og praksis, som har potentiale til at gå fra de sene faser i innovationen til test og afprøvning på markedets vilkår.

Med en bevilling på 56,5 millioner kroner vil Realdania udfordre byggebranchens evne til at udvikle byggeløsninger, der er bæredygtige, teknisk set er klar til udrulning, kan skaleres til et dansk eller internationalt marked, som er kommercielt forankrede. De udvalgte kan få dækket deres omkostninger op til en million kroner. Der er deadline for ansøgninger 1. april.

Unge iværksættere skal til at komme i gang!
Tuborgfondet og Fonden for Entreprenørskab har med kampagnen 'Unge verdensmålsiværksættere' sat sig for de næste tre år at uddele 150 legater til unge studerende. Med det formål at sikre en social økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i overensstemmelse med FN's verdensmål. Målet er at stimulere nye iværksættere, dels gennem finansiel støtte og ved at stille et mentorkorps gratis til rådighed for de udvalgte. Der er deadline 20. februar 2019 for den første ansøgningsrunde, og præmien er mikrolegater på op til 50.000 kroner til unge studerende, der går med planer om at starte egen virksomhed. Fristen i første ansøgningsrunde er 20. februar, så det er bare med at komme i gang, hvis man er ung og har en iværksætter i maven.

Tilbage til spørgsmålet: Er fondene ved at bevæge sig fra filantropi til forretning, når de står bag kampagner, der stimulerer iværksætteri og produktudvikling? Det korte svar er, at der er principielle forskelle. 

Den væsentligste forskel på de pengestærke investorer i ”Løvens Hule” og de pengestærke fondes kampagner er, at de førstnævnte arbejder ud fra princippet om noget for noget. En startupvirksomhed præsenterer et nyt koncept, en idé eller et produkt i håb om at få medfinansiering mod til gengæld at afgive noget af sin fremtidige indtjening. Iværksætteren kan for eksempel få tilbudt en halv million kroner mod, at investoren får fem procents andel i virksomheden. Det er innovation på forretningsbetingelser; risikovillighed er sammen med chancen for den store gevinst en del af prisen.

I fondskampagnerne er der ikke tale om tilsvarende pengemæssige modydelser. Til gengæld skal man ikke underkende, at de filantropiske fonde også får noget til gengæld for kampagnerne i form af synlighed, relevans og et godt omdømme. Dertil kommer, at selve kampagneformen er velegnet til at nå ud til de professionelle aktører, hvis anerkendelse fondene har brug for. Fondene skal nemlig ad den vej fastholde deres samfundsmæssige legitimitet. Og på den måde kommer "Løvens Hule" og fondenes filantropiske kampagner alligevel til at minde om hinanden.

Forrige artikel Sekretariatschef for Verdens Skove stopper Sekretariatschef for Verdens Skove stopper Næste artikel Og hva’ så nu? Politiske tanker om livet efter satspuljen Og hva’ så nu? Politiske tanker om livet efter satspuljen