Konsulent: Civilsamfundsprojekter skal klare sig på markedsvilkår

Af Rami Panduro Zouzou
Udviklingskonsulent, Danmarks Brydeforbund

Det må aldrig blive civilsamfundets rolle at lægge sig i slipstrømmen af de politiske vinde, men derimod skabe værdi ved konstant at udfordre den politiske agenda og bidrage til udvikling i samfundet.  

For år tilbage ændrede man måden, hvorpå man så civilsamfundet. Man begyndte at betragte støtte til civilsamfundet som et bidrag til lokal udvikling, der kunne bekæmpe fattigdom og marginalisering.

På nationalt niveau involverede man for eksempel i stigende grad foreningslivet i offentlige løsningsmodeller, da man mente, det kunne skabe velfærdsløsninger, der ikke alene er bæredygtige, men også omkostningseffektive.

Så i en tid, hvor investeringer i civilsamfundet i stadig højere grad tænkes ind i lokalsamfundsudvikling, er det måske på tide at genoverveje aktørernes forretningsmodeller i forhold til indtægtskilder.

For fonde, boligorganisationer og offentlige myndigheders formålsparagraffer og standardiserede krav til udgiftsramme og målstyring gør, at det ofte er de største aktører, administrative kapacitet, der løber med de største tilskud, hvilket betyder, at man i en lang række tilfælde giver kunstigt åndedrag til nogle projekter, der måske passer ind i nævnte organisationers ramme, men på et frit marked ville uddø, fordi de ikke genererer reel værdi for de målgrupper, projekterne er tilsigtede.  

I dag har vi desværre tendens til at hæmme innovation, fordi vi forsømmer at investere tid og ressourcer i at gøre en idé bæredygtig

Rami Panduro Zouzou
Udviklingskonsulent, Danmarks Brydeforbund

Det belaster den dynamik og diversitet, civilsamfundet står for, og som er så afgørende udviklingen af lokalområder på lang sigt.

Uformel og uendelig udviklingsproces
Resultatet er, at mens mange civilsamfundsorganisationer på den ene side lever af at blive stadig mere og mere politisk relevante, kæmper de en stadig kamp med at bevare deres civile identitet og kreative dynamik, hvilket kan være svært, da støtte fra de mere formelle organer, som stat, kommuner og fonde, er knyttet til den politiske dagsorden og et fintmasket net af mål- og regelstyring, hvilket hverken er særligt politisk udfordrende, udviklende endsige civilt.

For du kan ikke tvinge standarder ned over lokalsamfundsudvikling, da alle lokalområder er komplekse arenaer med hver deres specifikke karakteristika: fysisk, historisk, kulturelt, organisatoriske og relationelle.

Historiske set er økonomisk vækst og demokratisk udvikling nemlig drevet af en uformel og uendelig udviklingsprocessom respons på skiftende behov, ønsker og miljøer udenfor den politiske arena, men med afsæt i efterspørgslen, som i dag betyder markedet.

Derfor ligger fremtiden for civilsamfundet i at redefinere sin rolle og sit partnerskab med de formelle institutioner for på den ene side at forblive relevante, men på den anden side fastholde sin civile uskyld og frihed til at være kreative i forhold til aktuelle lokalområders kompleksitet.  

Ved et tilbageblik på den hollandske guldalder og den industrielle revolution i England kan vi se, at den blandt andet voksede frem ved, at civile, intellektuelle aktører udfordrede den eksisterende politiske orden og skabte grobund for økonomisk vækst, liberalisering og filosofisk vækkelse.

I dag har vi desværre tendens til at hæmme innovation, fordi vi forsømmer at investere tid og ressourcer i at gøre en idé bæredygtig.  

Civilsamfundet bør derfor i højere grad stimuleres til at operere på markedsvilkår og søge partnerskaber og sponsorater med kommercielle og private aktører, hvor man på den ene side har frihed til udvikling uden fonde og offentlige myndigheders besnærende regelstyringsmekanismer, men på den anden side mødes med krav om, at aktiviteterne er økonomisk bæredygtige og kan generere lokal udvikling. En sådan tilgang vil helt automatisk rydde op i projektjunglen, da man hele tiden kan følge civilsamfundets bidrag til lokale økonomiske udvikling, herunder investeringer og job.

Bæredygtige modeller til finansiering af civilsamfundsaktiviteter
Det vil tvinger civilsamfundsaktørerne til hele tiden at monitorere aktiviteterne og sikre deres relevans og udvikling i forhold til lokalområdets økonomiske vækststrategi, og så bliver det lige pludselig spændende for private investorer og åbner op for nye muligheder for mindre civilsamfundsaktører på markedet.   

Man får skabt en platform for udviklingen af mere bæredygtige modeller til finansiering af lokalt støttede civilsamfundsaktiviteter, udfordret de største aktørers monopol på civilsamfundsudvikling, samtidig med at de mindre civilsamfundsaktørerne kan bevare deres kreative frihed, da den bliver en forudsætning for at klare sig på markedet.   

Derfor kunne man med udgangspunkt i debatten omkring de udsatte boligområder påbegynde en proces, hvor man faciliterede en markedsplads, hvor private kreative entreprenører kunne parres med ressourcestærke investorer, som måler effekten af deres investering i kroner og øre. 

Investorerne opkøber simpelthen ejendomme til favorable priser og udlejer dem til erhvervsfremmende og byfornyende formål, med det eneste krav at de skal være økonomisk selvbærende. Det skaber økonomisk vækst, da det ved at gå uden om det almennyttige system bliver økonomisk rentabelt for investorer, hvilket skaber social udvikling og en positiv gentrificering af de udsatte områder.