Markus Bjørn Kraft: Transparens er afgørende for de danske fonde

OPINION: Tilliden til private og offentlige institutioner er dalende, og der er mere end nogensinde fokus på transparens og anti-korruption. Aktuelt er der hvidvask i Danske Bank, svindel med udbytteskat og svindel i Socialstyrelsen. Hvor befinder fondene sig i den udvikling?

Af Markus Bjørn Kraft
Ledende partner og stifter af konsulentfirmaet Kraft & Partners

Transparens er blevet et afgørende og selvstændigt mål for mange af de danske fonde i deres bestræbelser efter at synliggøre deres samfundsarbejde og legitimere deres stigende indflydelse på samfundet. For de almennyttige, uddelende fonde tager transparensbegrebet udgangspunkt i en gennemsigtighed i de vigtigste 'stakeholders’ behov for viden og information. I Kraft & Partners’ Transparensbarometer definerer vi transparens som:

”En målrettet bestræbelse fra fondenes side, som har til formål at stille så mange oplysninger som muligt om fonden og dens virksomhed til rådighed for fondenes vigtigste stakeholders og offentligheden på en måde, så flest muligt har lettest mulig adgang hertil.”

Denne definition er udviklet med udgangspunkt i Foundations Centers model for transparens i fonde – ” the Glasspockets model” – som vi har tilpasset danske forhold med 35 forskellige parametre inden for gennemsigtighed, uddelingsområder, arbejde, organisation og ledelse, økonomi og projekter.

Fortsat øget transparens
Den Danske Fondsanalyse 2018 viser, at fondene er blevet væsentligt mere transparente i det sidste år. I 2018 er 16 ud af 35 parametre opfyldt i højere grad end i 2017, og ingen fonde opfylder færre end 11 parametre i 2018. Dét antal lå på seks fonde i 2017. Syv fonde ligger i spændet mellem 11 og 15 parametre ud af 35, og her er der stort potentiale for at blive mere transparente. I midten placerer 10 fonde sig i ved at opfylde mellem 16 og 20 parametre ud af 35, og i den høje ende i spændet fra 21 til 30 ligger 13 fonde, som derfor betragtes som værende meget transparente.

Lundbeckfonden er endnu en gang den eneste fond, der opfylder samtlige opstillede 35 parametre i Kraft & Partners’ Transparensbarometer, men flere fonde nærmer sig med hastige skridt. De 13 mest transparente fonde er her oplistede efter alfabetisk rækkefølge, og er derfor ikke placeret i forhold til antal opfyldte parametre:

  • Bikubenfonden
  • Carlsbergfondet
  • Den Obelske Familiefond
  • Egmont Fonden
  • Industriens Fond
  • Lauritzen Fonden
  • Lundbeckfonden
  • Nordea-Fonden
  • Novo Nordisk Fonden
  • Realdania
  • Tuborgfondet
  • VELUX Fonden
  • VILLUM Fonden

Den mest markante udvikling i det seneste år er, at fondene går fra transparens med eksternt fokus til også at have fokus på de interne forhold.

De interne forhold og informationer, som fondene endnu i år gør mere ud af at dele, omhandler målsætning, investeringspolitik, indsigt i bestyrelse, strategi, organisation, formål etcetera. Helt konkret ser vi eksempelvis, at den samlede procentdel af fonde, der har valgt at offentliggøre deres strategi og/eller vision i år, ligger på 70 %. Det er en stigning på 10 % siden sidste år, hvor der var tale om 60 %.

I en tid, hvor der er debat om offentlighed i forvaltningen, med falske nyheder, og hvor mistillid breder sig, er det godt at se, at de største danske fonde gør en markant indsats for at øge fondenes transparens og dermed går imod en ellers kedelig udvikling i vores samfund.

Markus Bjørn Kraft er ledende partner og stifter af konsulentfirmaet Kraft & Partners, der blandt andet står bag den årlige fondsanalyse.

Forrige artikel Birgitte Boesen: De civile samfund og deres skyggesider Birgitte Boesen: De civile samfund og deres skyggesider Næste artikel Fra Hogwarts til handlekraft – nye veje for højskolerne i det 21. århundrede Fra Hogwarts til handlekraft – nye veje for højskolerne i det 21. århundrede
Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

CIVIL FOR DUMMIES: I ny bog afsøger filosof og idrætskonsulent Preben Astrup hemmeligheden bag den danske frivillighed. Og konkluderer, at noget så usexet som vores stærke bureaukratiske tradition er årsagen til, at næsten to millioner danskere er engageret i frivilligt arbejde. Altinget har mødt ham til en snak om perspektiverne.