David Rehling var en ener. Både for dem, han arbejdede sammen med gennem mange år, og for os, der har været privilegeret ved også at have haft ham og hans ægtefælle som private venner.

David blev ansat i det unge Miljøministerium, kort efter at han afsluttede jurastudiet. Han underviste samtidig på universitetet i forvaltningsret.

Hans første år i Miljøministeriet gik med at behandle klagesager i det daværende Overfredningsnævn - et sagsområde, der ikke just udfordrede hans mere visionære tanker om at få mere kul på miljøbeskyttelsesarbejdet.