Debat

Rami Zouzou: Regeringens strategi truer myriaden af små foreninger

DEBAT: Regeringens coronastrategi truer foreningslivet. Især de små foreninger, som spiller en central rolle i demokratiet, er under pres, skriver Rami Zouzou.

De små foreninger, hvor folk kan dyrke de mindre idrætsgrene, eller som kan rumme de skæve eksistenser, risikerer at måtte lade livet på grund af nedlukningen, skriver Rami Zouzou.
De små foreninger, hvor folk kan dyrke de mindre idrætsgrene, eller som kan rumme de skæve eksistenser, risikerer at måtte lade livet på grund af nedlukningen, skriver Rami Zouzou.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rami Zouzou
Cand.mag. og selvstændig konsulent

Man kan have mange holdninger til fornuften i statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringens coronastrategi, men det er et uomtvisteligt faktum, at den har store økonomiske konsekvenser.

Men strategien truer ikke alene en masse store og små private virksomheder. Den truer også en af hjørnestenene i det danske demokrati – foreningslivet.

Det gør den, fordi mange små frivillige foreninger trues på deres eksistens af regeringens nedlukningsstrategi, og det kan få katastrofale følger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ikke bare for vores mentale, sociale og fysiske sundhed på lang sigt, men også det demokrati, som vi kender i Danmark.

Demokratiet er båret af foreningstanken
"Danmark er en Brugsforening," sagde forfatter Palle Lauring, da han skulle indkapsle den danske folkesjæl.

Hele foreningstankens demokratiske model lider under den danske nedlukning.

Rami Zouzou
Cand.mag. og selvstændig konsulent

Og det er ikke for ingenting, at foreningslivet indgår i den danske kanon og ofte bliver inddraget i løsningen af sociale problemer, integrationsmæssige udfordringer samt demokratisk læring og medborgerskab.

For det danske demokrati og den danske industrialisering er båret frem af foreningstanken. Fra andelsbevægelsens start i slutningen af 1800-tallet til det spirende danske civilsamfund efter Anden Verdenskrig. 

For mange mennesker er livet i foreningerne som udøver eller frivillig et tiltrængt afbræk fra en stresset hverdag. For andre er foreningslivet stedet, hvor man dyrker sin krop i samspil med sine gode venner.

Her kan man udveksle holdninger og synspunkter og få luft for eventuelle frustrationer på fodboldbanen, karatemåtten eller badmintonhallen.

De små foreninger er truet
Foreningslivet er med andre ord stedet, hvor man udvikler sin mentale og fysiske sundhed, samt stedet, hvor man stimulerer og bliver udfordret på sine sociale og demokratiske kompetencer.

Derfor har mange beskrevet foreningslivet som nøglen til det unikke danske, demokratiske fællesskab og den sammenhængskraft, der hersker danskerne imellem.

Med nedlukningen af Danmark er mange foreninger desværre truet. Det er muligt, at de store, organisatorisk stærke foreninger klarer krisen og genopbygningen og har ressourcerne til at fastholde medlemmer i en krisetid gennem selvtræningsvideoer og digitale fællesskaber for de interesserede.

Men myriaden af de mange små foreninger rundt om i Danmark, hvor folk kan dyrke de mindre idrætter, eller som kan rumme de skæve eksistenser, risikerer at måtte lade livet, da de hviler på et meget spinkelt organisatorisk grundlag.

Det er desværre ofte i de foreninger, hvor man kan dyrke de mindre idrætsgrene, at man kan rumme de eksistenser, for hvem livet i foreningen er den eneste kontakt til omverdenen.

At tro, at de selv finder vej til en fodbold- eller håndboldklub, taler mod bedre vidende, hvorfor en masse mennesker risikerer at ende i social isolation og fysisk inaktivitet.

Læs også

Foreningsmodellen lider
Hele foreningstankens demokratiske model lider under den danske nedlukning. For foreninger bygger på deltagelse og frivillighed. Men foreningen er pludselig ikke længere et sted, hvor man kan komme af eget frit valg.

Det er blevet begrænset af magthaverne. Og desto mere socialt isolerede folk bliver, desto mere frustrerede og apatiske bliver de.

Livet i den inaktive eller digitale forening skubbes i baggrunden til fordel for andre udfordringer såsom økonomi, hjemmearbejdsplads, hjemmeskole og generel manglende social stimulans.

Mange foreningers udvikling og overlevelse bliver ikke længere styret af de frivillige, som det historisk set har gjort, men tvinges i hænderne på professionelle forbund, og den danske foreningsmodel er derfor de facto truet.

Så coronakrisen truer ikke kun vores økonomi. For i opbygningen og udviklingen af et hvert demokrati har et stærkt og dynamisk civilsamfund spillet en central rolle for at udfordre magthaverne.

Så længe lovgiverne begrænser vores bevægelses- og forsamlingsfrihed, bløder det danske civilsamfund, og det truer ikke kun rigtig mange på deres mentale og fysiske sundhed. Det truer en central hjørnesten i det danske demokrati.

Det Danmark, som Palle Lauring kaldte en brugsforening.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rami Panduro Zouzou

Forfatter og selvstændig konsulent
Cand.mag historie









0:000:00