Jens Aaløse springer fra den ene toppost til den næste. Han forlod direktørstolen i TDC Group 1. november, og nu træder han direkte ind i investeringsverden som ny partner i kapitalfonden Maj Invest.
Han overtager således roret efter Erik Holm, der fratrådte som ledende partner i investeringsselskabet ved udgangen af oktober, skriver Computer World.
Efter otte år som ansigt og ansvarlig for TDC Group slår Jens Aaløses dermed hul på et nyt karrierekapitel med nye udfordringer som ledende partner og en del af direktionen i Maj Invest.
Her kan han trække på sin erfaring fra TDC's mange virksomhedshandler og indsigt i en række bestyrelser, når han skal sætte retningen for kapitalfonden sammen med den administrerende direktør Jeppe Christiansen og vice administrerende direktør Henrik Parkhøi.
Sideløbende med den nye partnerpost er han bestyrelsesformand for Blue Ocean Robotics og Sticks'n'Sushi, næstformand for bestyrelserne i Topdanmark og Dansk Erhverv samt sidder i bestyrelsen i FDM Travel.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”



























