Tidligere folketingspolitiker for Socialdemokratiet, Daniel Toft Jakobsen, er valgt som ny bestyrelsesformand for Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Det skete på ressourcecenterets generalforsamling 27. april.
Som formand får han, sammen med den øvrige bestyrelse, ansvaret for at bevæge organisationen videre i retningen af at sikre kirker og kirkelige organisationer en seriøs stemme i samtalen om udviklingssamarbejde.
Den nyvalgte formand er glad for sit nye hverv.
"Jeg er meget glad for den tillid som CKU’s generalforsamling og nyvalgte bestyrelse har vist mig, og jeg glæder mig til at tage del i det vigtige strategiske arbejde, der ligger i at udvikle CKU," siger Daniel Toft Jakobsen.
Daniel Toft Jakobsen er valgt for et vedvarende fokus på dagsordenen for tros- og religionsfrihed og har blandt andet været formand for et tværpolitisk netværk i Folketinget for international tros- og religionsfrihed ifølge en pressemeddelelse fra CKU.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




























