Lektor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, Anne Katrine de Hemmer Gudme er tildelt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs sølvmedalje.
Medaljen gives til en yngre dansk forsker "for en fremragende grundvidenskabelig præstation" og blev i dette tilfælde tildelt for Anne Katrine de Hemmer Gudmes forskning i Det Gamle Testamente.
Ifølge Videnskabernes Selskab er prisvinderen "en yngre, meget lovende, kvindelig forsker, der på ganske kort tid har opbygget en imponerende forskning i Det Gamle Testamente, der er bredt anerkendt både inden- og udenlands. Hun fremviser en markant evne til at operere i et krydsfelt mellem discipliner fra både socialvidenskab og humaniora (antropologi, arkæologi, religionshistorie) og på tværs af en række klassiske sprog (akkadisk, aramæisk, hebraisk, græsk, latin, ugaritisk)".
Anne Katrine de Hemmer Gudme var professor mso ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2013-2018 og er nu ansat som lektor samme sted. Hun har tidligere modtaget universitetets guldmedalje samt et Humboldt Stipendium til forskningsophold ved universitetet i Göttingen.
Hun er leder af OTSEM-netværket, et netværk for gammeltestamentlige forskere tilknyttet 16 forskellige universiteter i 8 forskellige nordeuropæiske lande, samt formand for forskningsenheden Anthropology and the Bible under The European Association of Biblical Studies.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



























