Valgkamp som førstegangsvælger: "Hvis man er fyldt 18 og må stemme, og er utilfreds med regeringen – hvis man så ikke har stemt, har man ikke ret til at brokke sig"
Hvad har fyldt for de helt unge i valgkampen? Og hvordan har det påvirket deres syn på politik og lyst til at deltage i demokratiet? Altinget bringer to førstegangsvælgeres oplevelse af valgkampen. Selvom de er endt med at ville stemme i hver sin ende af partispektret, er de enige om, at politik er langt mindre kedeligt end de troede.
Her er arrangement fra N Zahles gymnasium, som desværre ikke er Alishias gymnasium.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørAlishia og Marie er førstegangsvælgere og deltagere i Søren Schultz Hansens mobiletnografiske studie af unges vælgeradfærd. Dele af deres udsagn vil være sammenfaldende med deres indrapporteringer til undersøgelsen, mens andre vil falde uden for de opgaver, som er stillet i forbindelse med undersøgelsen.
Alle deltagere i studierne er anonyme, og Maria og Alishia har givet tilsagn til at medvirke i Altingets artikler.
Altingets løbende rapportering er ikke en del af undersøgelsen.
Hvad synes du om valgkampen?
”Jeg synes den har været god men jeg ville ønske politikerne gjorde endnu mere for at holde foredrag på gymnasier – på vores har de kun stået med flyers ude foran. Hele vores årgang har i hvert fald ikke hørt noget om det. Jeg synes som minimum 2.g’erne kunne godt have været med. Der er jo stor sandsynlighed for, at det, man stemmer på, første gang er det, man bliver ved med at stemme på. Så også for deres egen skyld”
Civilsamfund
