Videnskabens gamle elite kæmper for de unge forskere

REPORTAGE: Manglende bevillinger til yngre forskere er dansk forsknings største problem, siger præsidenten for Videnskabernes Selskab. Altinget besøgte den eksklusive forskerklub, som i sidste uge fyldte 275 år.

Salen i Videnskabernes Selskab på H.C Andersens Boulevard i København.
Salen i Videnskabernes Selskab på H.C Andersens Boulevard i København.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Toke Gade Crone Kristiansen

Manglende bevillinger til de mange ph.d.-studenter og unge lektorer fylder noget hos Danmarks førende forskere, som i det store hele har deres på det tørre.

Det er uden tøven, at Mogens Høgh Jensen, præsident for Videnskabernes Selskab, nævner netop det som dansk forsknings største problem lige nu.

”Det er et kæmpe problem. I min egen gruppe har vi to superdygtige lektorer, der ingen midler får," fortæller præsidenten for Danmarks fornemmeste videnskabelige klub i anledning af, at selskabet har indbudt Altinget til at deltage i et af de eksklusive medlemsmøder, hvor Danmarks 250 topforskere mødes en gang om ugen. 

Bryggerens testamente 
Det er en fornemmelse af aldrende studenterloge, som blander sig med en sødlig øllugt af fredagsbar, når man bevæger sig op ad granittrappen forbi busten af brygger Jacobsen og videre op imod bygningens allervigtigste rum.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget

Videnskabernes Selskab har til huse i eksklusive lokaler lige over for Glyptoteket. Selskabet har med brygger Jacobsens testamente aktiemajoriteten i Carlsbergfondet og ejer dermed også hovedparten af den globale bryggerivirksomhed.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget

Her ligger salen, hvor Danmarks dygtigste forskere hver torsdag diskuterer videnskab, forskningspolitik og udnævner og indstiller hverv, som de har gjort det de sidste 275 år.

De fleste af aftenens deltagere er i slutningen af deres erhvervsaktive alder.Medlemmerne er fordelt i salen efter den naturvidenskabelige klasse og den humanistiske klasse, og de to klasser sidder i hver sin side af lokalet, hvor bagvæggen er prydet af et maleri i en overvældende størrelse, som forestiller et møde i selskabet i slutningen af det 18. århundrede.

Mindeord for Hector
Aftenen starter med mindeord for et tidligere medlem, Hector Estrup, en nu afdød økonomiprofessor uden sans for universitetsadministration og som ville have afskyet den medieadfærd, som mange af nutidens forskere har påtaget sig, ifølge mindeordene.

”Er der noget, Hector ikke var, så var det broget, spraglet og fragmenteret,” lyder det fra talerstolen.

Som det er praksis, gennemgår et af selskabets medlemmer den overvejende borgerlige økonoms liv og større værker og slutter af med ordene:

”Mange, som tumler med store essentielle problemer, vil savne ikke at kunne diskutere dem med Hector Estrup. Ære være hans minde.”

Salen rejser sig op og falder dernæst uden videre instrukser i stilhed til ære for professorens minde.

Politisk vægt
Videnskabernes Selskab er en eksklusiv klub af danske topforskere, som også har vægt i den politiske verden.   

”Nogle ministre har ønsket meget tæt kontakt med os, og andre lidt mindre. Jeg kan kun sige, at vores nuværende minister meget gerne vil have tæt kontakt til os,” forklarer Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab, og understreger, at han skal passe på med, hvad han siger, fordi han repræsenterer 250 medlemmer med stærke holdninger. 

Præsidenten for selskabet forklarer, at der i selskabets forskningspolitiske udvalg afholdes et møde med minister og ordførere en gang om året.

Derudover mødes præsidenten og generalsekretæren med minister og departementschef to gange om året, fortæller Mogens Høgh Jensen. 

”Det er interessant nok to forskellige møder”, siger Mogens Høgh Jensen med et glimt i øjet.

Hvorfor har vi ikke røde træer?
En almindelig aften i Videnskabernes Selskab er der meddelelser efter mindeord. Meddelelser betyder indlæg fra forskere, som præsenterer forskning formidlet så også forskerne uden baggrund i feltet kan forstå det. 

Denne aften handler meddelelserne om ”De første landplanter” og "Hvordan Spanien blev et demokrati". 

Biologen Øjvind Moestrup lægger ud med et bud på, hvordan de første landplanter opstod. 

Biologens oplæg handler om alger, som han har forsket i igennem meget af sin karriere, - og kan koges ned til teorien om, at grønne alger og røde alger blæste på land efter ozonlagets fremkomst, og der gennemgik de grønne alger en udvikling, hvor de til sidst blev til eksempelvis bregner, planter og træer.

Oplægget bliver dog hurtigt så teknisk, at der opstår tvivl om dateringen af ozonlaget, og biologen må spørge efter en geolog i lokalet.

En sådan melder sig ikke på banen denne aften, men sådan fungerer selskabet også, som et stort tværfagligt netværk. 

Da oplægget er færdigt, melder der sig et tilbageværende spørgsmål: Hvorfor var det ikke de røde alger, som udviklede sig til træer?

Oplægsholderen har søgt viden hos andre videnskabsfolk, særligt fysiologer, i sin søgen efter svaret, men heller ikke aftenens opbud fra videnskaberne lykkedes med at komme svaret nærmere, om hvorfor vi ikke har røde træer og planter.

Konklusionen bliver derfor; fordi de grønne alger vandt den evolutionære kamp. 

Fonde i forskningen
Efter dagens meddelelser samles den naturvidenskabelige klasse af forskere for at udpege et medlem til Niels Bohr-Biblioteket, og herefter samles alle de fremmødte på øverste etage, hvor der serveres smørrebrød og Carlsberg-øl, naturligvis.

Bjarne Grønnow, som er klasserepræsentant for den humanistiske klasse i Videnskabernes Selskab, sætter sig ved siden af præsident Mogens Høgh Jensen og snakken falder på de private fondes tiltagende magt i dansk forskning. 

”Dansk forskning var overhovedet ikke så relativt godt kørende nu, som den er, hvis ikke det var for de private fonde,” forklarer Mogens Høgh Jensen, der til dagligt er professor i fysik.

Mogens Høgh Jensen fortæller, at han selv i 2002 fik en meget stor bevilling fra Villumfonden til biofysik - praktisk talt uden bindinger på, hvordan forskningen skulle udmøntes. 

”Siden da har vi fået to grundforskningscentre i vores gruppe, så de private fonde har betydet rigtigt meget,” forklarer den naturvidenskabelige præsident.

Inden for humaniora er fondsmidlerne ikke i samme størrelsesorden, som ovre hos naturvidenskaberne, mener Bjarne Grønnow, der sidder i Videnskabernes Selskab som repræsentant for den humanistiske del af selskabet, og som til dagligt arbejder på Nationalmuseet.

”Vi har oplevet de senere år, at finansieringen er gledet væk fra det offentlige og over i de private fonde, og hvis vi skal lave noget ud over det rent basale, så er det faktisk de private fonde, vi skal til,” forklarer Bjarne Grønnow.

Ifølge Bjarne Grønnow skaber det en forskydning på godt og ondt, for de private fonde har egne dagsordner og strategier.

Men problemet er dog særligt noget, der vedrører yngre forskere.

”I vores aldersklasse er mulighederne for at få finansieret sin forskning relativt gode, men for ph.d.-studerende og yngre lektorer er situationen anderledes, hvor kan de få penge?" spørger Mogens Høgh Jensen og giver selv svaret.

"Kun i Det Frie Forskningsråd. Og lige nøjagtigt de bevillinger, som skal gå til unge forskere, de er praktisk taget væk,” siger præsidenten for Videnskabernes Selskab, som bakkes op af sin kollega fra den humanistiske del af selskabet.

Videnskabernes Selskab udgav tidligere på året en hvidbog, som også fokuserede på problemet med midler til yngre forskere. Læs den her. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Grønnow

Forskningsprofessor, dr. phil., Nationalmuseet
mag.art. i Forhistorisk Arkæologi (Københavns Uni. 1986)

Mogens Høgh Jensen

Professor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, tidl. præsident, Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
dr.scient. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00