Rami Zouzou: Integrationsprojekter fast­holder unge i negativ invandrerdiskurs

Vi skal pensionere begrebet indvandrerdrenge.

Det skriver politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R) i et facebookopslag i forbindelse med, at to unge mænd har indrømmet, at de for seks år siden deltog i en popkornskastekonkurrence i en biograf med blandt andet daværende integrationsminister Inger Støjberg (V) som ufrivillig deltager.

Episoden fik Inger Støjberg til tasterne, hvor hun kaldte synderne for indvandrerdrenge. De to unge mænd finder definitionen grotesk, hvilket bakkes op af Sofie Carsten Nielsen, eftersom at de to mænd betragter sig selv som danske. Jeg tilslutter mig initiativet.

Men kan Sofie Carsten Nielsen så ikke også lige pensionere en stor del af de mange integrationsprojekter, som er med til at fastholde børn og unge i den indvandrerdiskurs, som de som danskere tydeligvis prøver at slippe fri af?

Når man har fulgt den danske integrationsdebat i mange år, har man ikke kunnet undgå at møde samme synspunkter som dem, som Sofie Carsten Nielsen giver udtryk for.

Problematisk perspektiv
Børn og unge med rødder i andre lande harmes over, at der konstant skal henvises til deres kulturelle ophav, når de gebærder sig i det danske samfund.

Børn og unge med rødder i andre lande harmes over, at der konstant skal henvises til deres kulturelle ophav, når de gebærder sig i det danske samfund

Rami Zouzou
Cand.mag. og udviklingskonsulent

I et interview på DR udtaler de unge mænd fra biografen, at det største problem ved at blive kaldt indvandrere er, at det skaber et "os" og "dem", hvilket er splittende, når vi bor under samme tag.

Jeg genkender frustrationen. Men hvis "os og dem"-perspektivet går Sofie Carsten Nielsen og de to herrer så meget på, kan jeg anbefale dem for et øjeblik at glemme en tidligere integrationsministers forældede opslag på Facebook for i stedet rette deres kritiske opmærksomhed mod mængden af integrationsindsatser, der netop næres af at opstille et "os og dem"-perspektiv, når de skal redegøre for indsatsernes værdi.

"I de udsatte boligområder en stor repræsentation af beboere fra kulturer, for hvem den danske idræts- og foreningskultur, som er baseret på frivilligt og ulønnet arbejde, er relativ ukendt. Dette afspejles i en lavere forenings- og idrætsdeltagelse i disse områder og i et lavere engagement i forhold til at påtage sig frivilligt arbejde," står der på Get2sports' hjemmeside. En indsats under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Så lærte vi det.

Når man har rødder i Albanien, Irak eller i Syrien som jeg selv, så har man lavere forudsætninger for at deltage i idræt, selvom man er født og opvokset her. Mere danske var vi så ikke. Nåh, nej. Det er, fordi vores forældre ikke kender til den danske foreningstradition. Hvor i alverden ved DIF det fra?

Fordomme fastholder minoriteter
Jeg tror, at min far kender mindst lige så meget til frivilligt foreningsarbejde end de lønnede medarbejdere i idrættens mastodont.

Og som mangeårig foreningsaktiv kan jeg godt skrive under på, at mange etnisk danske forældres vilje til at deltage i foreningsudviklingen ikke ligefrem høster priser ved årets frivillighedsfest, selvom de har en glorværdig fortid i Tølløse Håndboldklub.

Eksemplet er kun et ud af mange. Alverdens integrationsindsatser bygger på en præmis om, at hvis man ikke lyder navne som Alva eller Alexander, så er man fuldstændig ude af stand til at forstå kompleksiteten i det danske samfund eller det danske foreningsliv.

Som jeg ser det, er det ikke bare en nedværdigende tilgang, men bidrager i særdeleshed til, at man fastholdes som en del af en minoritetsgruppe, som de to unge mænd fra biografen ikke mener, at de er en del af.

Det mener jeg heller ikke, at de er. Det glæder mig, at Sofie Carsten Nielsen er enig. Jeg ser derfor frem til, at hun udvider sin kritiske lup til det danske integrationsindsats, så vi en gang for alle kan få et opgør med den "dem og os"-retorik, der er selve grundlaget for integrationsindustriens mange programmer.

For hovedparten af deres målgrupper vil ikke betragtes som en minoritet – de er jo danske.