Onsdag 2. marts tiltrådte Pernille Tind Simmons stillingen som sekretariatsleder hos foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe.
Det skriver foreningen på Facebook.
Pernille Tind Simmons kommer fra en stilling som seniorrådgiver og programleder hos Danske Handicaporganisationer, hvor hun har været siden 2020. I sin nye stilling får hun blandt andet ansvar for at igangsætte nye projekter, administration og personaleledelse.
"Özlem (Cekic, red.) og teamet har taget rigtig godt imod mig med åbenhed og engagement. Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af en ambitiøs organisation, der arbejder for at fremme dialogen mellem befolkningsgrupper og enkeltindivider," skriver den nye sekretariatsleder på LinkedIn.
Pernille Tind Simmons kommer til foreningen med mange års erfaring fra en række civilsamfundsorganisationer, herunder Verdensnaturfonden, Ingeniører uden grænser, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp.
Hun er uddannet ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



























