Valget faldt på Maria Cathrine Schmidt, da Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi afholdt generalforsamling i fredags.
Det skriver Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi i en pressemeddelelse.
Selskabet blev stiftet som det første danske lægevidenskabelige selskab i 1898 og har siden arbejdet for at fremme kvinders sundhed, velbefindende og sikkerhed samt sikre udvikling i kvaliteten af det arbejde, der udføres inden for gynækologi og obstetrik.
Et arbejde, den nye formand ser frem til at videreføre.
”Vi er nu i en fase, hvor de politiske visioner om Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed skal omsættes til konkret virkelighed og drift. Det er helt afgørende, at det sker på en måde, som inddrager de stærke forskningsmiljøer i hele Danmark, og som har fokus på kvinders sundhed gennem hele livet,” siger Maria Cathrine Schmidt.
Maria Cathrine Schmidt er til daglig overlæge i obstetrik på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Forbund: Små foreninger skal selv søge indflydelse i kommunerne
- Paraplyorganisation: Regeringen skal styrke den demokratiske samtale mellem valgene
























