Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her

Når det gælder om at finde nye måder at finansiere sociale indsatser på, er sociale investeringer på manges læber.

Metoden er stadig ung og på mange måder uprøvet. Internationalt er metoden indtil videre blot blevet afprøvet cirka 132 gange, og i Danmark er man netop nu i gang med de to allerførste pilotprojekter.

Helt kort går sociale investeringer ud på, at tre parter – en udbyder (typisk en kommune), en leverandør (f.eks. en socialøkonomisk virksomhed) og en investor (for eksempel Den Sociale Kapitalfond eller Den Sociale Investeringsfond) – indgår et partnerskab om at løse en social udfordring.

Lad os for nemheds skyld eksempelvis sige, at udfordringen er at få 100 mennesker, som står langt fra arbejdsmarkedet, i job. I stedet for, at kommunen skal have penge op af lommen med det samme, træder en investor til og siger, 'vi tror på, at den her leverandør (for eksempel en socialøkonomisk virksomhed, som tilbyder forløb til ledige) kan klare opgaven, det vil vi gerne investere vores penge i’.

Partnerskabet er så bygget op omkring en resultatkontrakt, hvor investor tjener penge, hvis målet om at få 100 mennesker i job opnås. Kommunen skal til gengæld kun have penge op af lommen, hvis de 100 mennesker rent faktisk kommer i job.    

Den 14. maj 2019 afholdt Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi en konference for at samle op på eksisterende viden og erfaringer med sociale investeringer i Danmark og internationalt.

Her får du en overflyvning over fordele og ulemper ved de sociale investeringer baseret på oplæg fra konferencen. Og undervejs er der også gode råd og erfaringer at høste fra dem, der allerede har haft hænderne nede i bolledejen.

1. Sådan ser mulighederne ud fra investorernes perspektiv
I december 2018 stemte et bredt flertal i Folketinget for forslaget om at oprette Den Sociale Investeringsfond, som med 80 millioner kroner fra satspuljen skal investere i tidlige og forebyggende indsatser til borgere, som slås med sociale problemer. Ifølge Karen Hækkerup – som er formand for den nye sociale investeringsfond – handler sociale investeringer om at gøre det bedre for de mennesker, som vi i dag ikke hjælper nok.

“Uanset hvordan man bliver født, uanset hvilket ophav man har, uanset hvilke forældre man har, så skal det danske samfund kunne gribe én og give en mulighed for, at man kan udfolde sit fulde potentiale. Det lykkes vi rigtig godt med rigtig tit, men vi lykkes ikke godt nok,” sagde Karen Hækkerup på konferencen.

Med sociale investeringer håber Karen Hækkerup derfor blandt andet at kunne være med til at udbrede og udvikle tidlige helhedsorienterede indsatser – og samtidig sænke de offentlige udgifter:

“Nogle gange sidder man i en kommune og ved godt, hvad den rigtige indsats er, men det kan ikke rigtigt svare sig at sætte den i gang, for kommer der en besparelse, så ligger den måske enten ved staten eller ved regionen, eller også bliver man bonet på udligningen, og så kan man nærmest sidde og sige til sig selv ‘jamen, jeg har ikke råd til at gøre det her’,” sagde Karen Hækkerup fra talerstolen:

“Jeg ville jo ønske, at jeg kunne komme og sige, at alle de her strukturelle ting, dem kommer vi til at lave om fra den ene dag til den anden. Men jeg tænker, at hvis vi lykkes med at lave nogle små eksempler. Hvis vi lykkes med at vise, hvordan vi kan gøre nogle af de her ting, så er der forhåbentlig også nogle af de her barrierer, vi kan få brudt ned efterhånden.”

De første fire indsatsområder, som Den Sociale Investeringsfond kommer til at fokusere på, er:

• Anbragte børn og unge
• Arbejdsmiljø
• Borgere i risiko for livsstilssygdomme
• Børn af misbrugere.

Hvorfor er sociale investeringer interessante for en investor?
Mens Den Sociale Investeringsfond er spritny og endnu ikke er gået i gang med sine første sociale investeringspartnerskaber, så er Den Sociale Kapitalfond allerede i fuld sving og har både investeret i et projekt, hvor Ballerup Kommune sammen med den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne over en treårig periode forsøger at få flere med en autismediagnose i job. Og i et projekt, hvor Aalborg Kommune, Fokus Folkeoplysning, Det Obelske Familiefond og Den Sociale Kapitalfond har indgået et partnerskab for at få flere psykisk sårbare ledige i uddannelse eller beskæftigelse.

Her får du administrerende direktør og partner i Den Sociale Kapitalfond, Claus Bjørn Billehøjs fire grunde til, at sociale investeringer kan være interessante for investorer som dem selv, men også for andre investorer som eksempelvis pensionskasser:

1. Sociale investeringer formår en-til-en at kombinere socialt og finansielt afkast.
2. Med sociale investeringer får vi et skærpet fokus på effekt, hvilket skaber value for money for både os og samfundet.
3. Investeringen er ikke nær så konjunkturafhængig, hvorfor det mindsker risikoen i en samlet portefølje.
4. Sociale investeringer kan både bruges til at skalere velfungerende eksisterende løsninger samt skabe nye innovative løsninger.

Den Sociale Kapitalfonds gode råd til kommuner
Ifølge Claus Bjørn Billehøj er erfaringerne fra begge de to projekter, som Den Sociale Kapitalfond har investeret økonomi og kompetencer i, overvejende gode, men der er samtidig tale om pilotprojekter, som naturligt også har en række børnesygdomme.

Der er tale om de første forsøg med sociale investeringer i Danmark, som Kapitalfonden startede op for at høste erfaringer og sætte gang i udviklingen i Danmark.

På baggrund af de erfaringer giver han allerede nu kommuner, som overvejer at kaste sig ud i sociale investeringer, en række gode råd og et par konstateringer med på vejen:

1. Sæt fokus på borgerne og effekten
2. Det er et partnerskab: Alle vinder, når borgeren vinder.
3. Se det som en mulighed frem for som en udfordring.
4. Se det som en investering
5. Husk at investors afkast afhænger af den risiko, investor løber – derfor skal der også være et afkast, der står mål med risikoen.

Den Sociale Kapitalfonds gode råd til leverandører og investorer
Ifølge Claus Bjørn Billehøj er det vigtigt at understrege, at sociale investeringer ikke er svaret på alt, og at der er rigtig mange steder, hvor sociale investeringer ikke vil være en god løsning på udfordringerne. 

Til andre investorer gav han på konferencen derfor rådet:

“Investorer skal være troværdige partnere og ikke bygge cases, som faktisk ikke hjælper, bare for at tjene penge”.  

Og til leverandører havde han disse fem råd:

1. Hav styr på jeres værditilbud – hvilken effekt skaber i?
2. Start med at høste erfaringer fra den oplagte eller pragmatiske case.
3. Når der er fokus på effekt, kommer der en tilsvarende stor grad af handlefrihed i forhold til metode – brug den!
4. Der er stadig plads til det, som vi ikke kan måle.
5. Skiftet er på vej, så gå foran.

2. Sådan opleves sociale investeringer fra et kommunalt perspektiv
Ballerup Kommune er sammen med Aalborg de kommunale pionerer i Danmark, når det gælder sociale investeringer. Ballerup Kommune har indgået et socialt investeringspartnerskab med Specialisterne og Den Sociale Kapitalfond om at forsøge at få flere borgere med en autismediagnose i job.

Mette Vaaben Mortensen er direktør for social, sundhed og arbejdsmarked i Ballerup Kommune. Hun understreger, at der på det sociale område allerede er meget, der lykkes for kommunerne i Danmark, men at sociale investeringer er interessante for kommuner, fordi der er store udfordringer med blandt andet stigende mistrivsel blandt børn og unge, et stigende antal borgere med psykisk sårbarhed eller sygdom, stigende hjemløshed og borgere, som forbliver på kanten af det danske arbejdsmarked. Læg dertil høje, stigende udgifter, uden at der opnås de ønskede resultater og effekter.

Ifølge Mette Vaaben Mortensen er sociale investeringer derfor interessante ud fra et kommunalt perspektiv, hvis det med dem i hånden kan lade sig gøre “at lykkes bedre med det, der er svært”.

Fordele fra et kommunalt perspektiv
En af de helt store fordele ved sociale investeringer er ifølge Mette Vaaben Mortensen, at kommunen får mulighed for at indgå nye typer af partnerskaber, som både gør det muligt at udvikle fagligheden og skabe kulturændringer.

“Kommuner har en tradition for at forstå borgers situation og problemer ud fra lovgivningen. Der er et behov for at se på samarbejdet med borger med nye øjne og udvikle nye løsninger, og det kan være svært i et lukket rum, så der kan partnerskaberne have en effekt,” sagde Mette Vaaben Mortensen fra talerstolen.

Samtidig ser hun sociale investeringer som oplagte muligheder, for at kommuner kan få tilført mere økonomi i en tid med budgetlov og generelt pres på økonomien.

Faldgruber set med kommunale øjne
Omvendt peger Mette Vaaben Mortensen også på en række udfordringer ved sociale investeringer. En af de udfordringer, hun fremhæver, er de modsatrettede interesser, som kan være på spil i forhold til at definere målgruppen for indsatsen fra de tre parter (altså fra kommunens, leverandørens og investorens side).

Kommunen vil naturligt være interesseret i at få hjælp til at løse de sværeste sociale problemer og vil derfor muligvis være tilbøjelig til at ønske hjælp til eksempelvis at få de borgere, som står allerlængst fra arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Mens investor kan tænkes at være tilbøjelig til at ønske, at indsatsen bliver rettet mod en gruppe af borgere, som står en anelse tættere på arbejdsmarkedet, da chancen for, at de får deres investering igen plus afkast, dermed er højere.  

Sidstnævnte problematik kaldes af og til for creaming, altså at skumme fløden – eller med andre ord at målrette indsatsen, så den hjælper de borgere, som er lettest at hjælpe, hvorved borgerne med de største udfordringer risikerer at blive tabt på gulvet.

Et af Mette Vaaben Mortensens råd fra talerstolen lyder derfor, at det er vigtigt at få taget de svære snakke og afklaringer af, hvem målgruppen skal være, så de tre parter i den sociale investering bliver ved med at være hinandens medspillere og ikke ender som modspillere.

3. Hvorfor er sociale investeringer interessante for en privat leverandør?
“Det har vi ingen erfaring med. Det kan vi sikkert godt.” Med den Pippi Langstrømpe-tilgang kastede den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne sig ifølge administrerende direktør Carsten Lassen sig ud i Danmarks første forsøg med sociale investeringer. Målet var at få ti borgere med autismediagnoser i arbejde. Der var fuld metodefrihed.

Ifølge Carsten Lassen skulle det imidlertid vise sig at være knap så let i praksis, som det så ud i den nedfældede business case – for med hans ord “har virkeligheden det med at fucke det up”.

Mange børnesygdomme
“Vi har haft stort set alle de børnesygdomme, som man kan forestille sig i sådan et socialt investeringssamarbejde,” sagde Carsten Lassen fra talerstolen.

En af de største udfordringer var, at borgerne, som skulle deltage, ikke var der, da de startede projektet op. Først nu, hvor projektet er halvvejs, er den sjette borger med autisme startet.

En anden stor udfordring har ifølge Carsten Lassen været at blive enige om, hvordan målgruppen skulle se ud.

“Vi måtte op i helikopteren og rekalibrere og finde ud af: Hvordan får vi et ensartet billede af målgruppen.”

Carsten Lassen understreger derfor nødvendigheden af grundig forventningsafstemning – ikke mindst om målgruppen – inden man kaster sig ud i et socialt investeringspartnerskab.

Metodefriheden er en kæmpe fordel
Omvendt har en af de store fordele ved at indgå i et socialt investeringspartnerskab ifølge Carsten Lassen været den metodefrihed, som følger med.

“Vi kan sådan set gøre, hvad vi vil, og det har været supergodt, for det har fjernet megen kompleksitet i forhold til kommunen. Hvis vi vurderer, at det rigtige er at sætte borgeren på pause, fordi det er det, han eller hun har brug for lige nu, så har vi den frihed,” siger Carsten Lassen.

Han beskriver, hvordan Specialisterne netop nu står med en borger med en autismediagnose. Hans store udfordring i forhold til at komme i praktik er transporten til og fra praktikstedet:

“Vi overvejer derfor, om det bedste simpelthen er at gå ud og leje en bil til ham, for udfordringen er, at han ikke kan flytte sig. Det kan vi overveje, fordi vi selv kan bestemme. Hvis vi skulle have sådan en diskussion med en sagsbehandler i kommunen, så er der nok en del kommuner, der ville sige ‘arh, den går ikke’”.

For Carsten Lassen er en af fiduserne ved sociale investeringer netop, at der er tale om risikovillig kapital, hvor man kan prøve forskellige metoder af – så længe effekten opnås.

“Forsikringsselskaberne og pensionskasserne må formodes at have en præference i at investere i velfærd og i, at vi har et stærkt og levedygtigt samfund. Der ser jeg det som en oplagt mulighed at vælge den her type investeringer, hvis alternativet er at investere i våbenindustrien rundtom i verden – så er det da smartere at investere i at opbygge velfærdssamfundet,” sagde han fra talerstolen.