Hjem til Alle: Impact-alliancer kan være løsningen på sociale problemer

BEST PRACTICE: Kan man fjerne sociale problemer ved at indgå i alliancer? Både canadiske Calgary Homeless Foundation og danske Hjem til Alle har haft succes med metoden. “Vi skal ikke lindre problemet, men løse det,” lyder budskabet.

At indgå i alliancer er en ny måde at løse komplekse sociale problemer på. I hvert fald hvis man spørger flere organisationer, der arbejder med hjemløshed.

Impact-alliancer er en metode, som er kendt fra USA og Canada, hvor blandt andet canadiske Calgary Homeless Foundation har haft stor succes med at nedbringe et massivt og stigende antal hjemløse. Også herhjemme er alliancer blevet brugt i arbejdet med hjemløshed.

“Alliancer er gode til at løse vanskelige problemstillinger. Aktører skal ikke arbejde isoleret, men i stedet gå sammen om at skabe forandring. Hverken kommuner, ngo’er, boligsektor eller vidensinstitutioner kan løse problemet alene. Det handler om at bringe parter sammen og arbejde mod det samme mål,” siger direktør i Hjem til Alle, Vibe Klarup, om deres arbejde med unge hjemløse i Danmark.

Et massivt problem
Ser man på tallene, vidner de om et stort behov for en løsning. Sidste år udkom VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd med en rapport over udvikling i hjemløshed. Den viser en stigning på otte procent i antallet af hjemløse borgere siden 2009 og en fordobling af unge hjemløse på otte år.

I 2008 steg hjemløseraten med 35 procent i den canadiske by Calgary, hvilket fik organisationen Calgary Homeless Foundation til at sætte ind og kræve forandring.

Da organisationen startede arbejdet med alliancen, var der 102 aktører, som hver især arbejdede med hjemløshed – problemet var bare, at ingen gjorde det på samme måde. Alle organisationer havde til formål at udrydde hjemløshed. Udfordringen var, hvordan det skulle gøres.

“Vi lavede en tiårsplan, som vi præsenterede for alle de herværende forskellige aktører. Vi blev ved med at invitere organisationer, selvom nogle var kritiske over for metoden i starten. Til sidst var vi så mange, der samarbejdede, at de udenforstående organisationer godt kunne se, at det vi gjorde, det rent faktisk gav mening,” fortæller formand og direktør i Calgary Homeless Foundation, Diana Krecsy.

Organisationen blev ‘moderorganisationen’ for hele netværket. Ved at samle data fra erfaringer fra de forskellige programmer kunne de se, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Dermed var al viden samlet på ét sted og administreret af én moderorganisation. Det var et af de afgørende elementer for succes.

“Vi arbejdede ud fra housing first-princippet, hvor det første skridt er at finde et permanent hjem til de hjemløse. Man behøver ikke at være enige om alt, men man skal i hvert fald ro i samme retning,” lyder det fra direktøren.

Skab succesen
På trods af de deprimerende tal er der optimisme at spore hos organisationerne. Det skyldes først og fremmest, at den nye metode har kastet gode resultater af sig.

I Danmark har Bikubenfonden stillet deres boligmasse til rådighed. Fonden administrerer en række kollegier, som traditionelt set kun er kommet studerende til gode.

“Hvorfor ikke åbne kollegierne for denne særlige målgruppe og se, om vi kan inkludere unge hjemløse. Ved at bo med studerende i et miljø med fællesskaber, udvikling og læring, kan de måske også selv blive studerende en dag. Det testes nu på kollegier rundt om i landet. Det er et af de tiltag, som alliancen har medført,” siger Vibe Klarup.

Også Calgary Homeless Foundation har haft succes med metoden. Efter ti år med alliance-arbejdet er resultaterne mærkbare. 10.000 mennesker har fået boliger, og hjemløseprocenten er faldet med 27 procent per indbygger i byen.



Drop enkeltprojekter

Herhjemme er der stort fokus på hjemløse, når vinteren og kulden sætter ind. Der oprettes nødherberger, suppekøkkener og andre akuttilbud til de hjemløse. Problemet er, at det ikke ændrer det fundamentale problem med hjemløshed, forklarer Vibe Klarup fra Hjem til Alle.

“Der findes mange fine projekter i dette land. De er oftest sponsoreret i en to-tre-årig periode. Selvom de skaber en forandring, så rykker de ikke dagsordenen. Et enkelt projekt kan ikke løse de problemstillinger, som vi arbejder med,” siger hun.

Arbejdet med alliancer virker, men det kræver ihærdighed at skabe en velfungerende alliance. Den erfaring har Diana Krescy fra Calgary Homeless Foundation også gjort sig.

“Vi kan se, det virker. Men det kræver hårdt arbejde og tålmodighed. Først tre år inde i programmet kunne vi se de første resultater. Men man skal huske, at det ikke handler om at få alle ombord på én gang, men i stedet gå efter nøgleaktørerne og derefter bygge det op,” siger hun.

“Man skal have tillid til de andre parter og være beredt på, at det tager lang tid at blive enige om at gøre tingene på en anden måde. Men hvis man kan det, så kan det resultere i store ændringer,” tilføjer Vibe Klarup.

Brug for strukturel forandring
For at komme i mål med impact-alliancer skal der ifølge Vibe Klarup ske en strukturforandring i ngo-sektoren herhjemme.

“Vi skal ikke lindre, men løse problemet. Det kræver, at man overvinder sin organisations-egoisme. Langt de fleste tænker på, hvordan de kan profilere deres organisation bedst, og hvordan de kan sørge for penge til organisationen. Men hele øvelsen handler om at spørge sig selv, hvordan vi i stedet sammen kan løse det overordnede mål,” siger hun og fortsætter:

“De seneste 20 år har vi arbejdet ud fra og opdraget hinanden til at tænke i projekter og projektmageri. Nu bliver vi nødt til at gennemføre strukturelle ændringer for at skabe en forandring,” siger hun.

Den opfattelse er Diana Krecsy fra Calgary Homeless Foundation enig i.

“Klienten skal være først. Det handler ikke om dit ego, det handler ikke om politik eller om din vision for din organisation. Det her handler om de hjemløse, og hvad de har brug for,” afslutter hun.






Forrige artikel Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video” Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video” Næste artikel Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening
Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.