Hjem til Alle: Impact-alliancer kan være løsningen på sociale problemer

BEST PRACTICE: Kan man fjerne sociale problemer ved at indgå i alliancer? Både canadiske Calgary Homeless Foundation og danske Hjem til Alle har haft succes med metoden. “Vi skal ikke lindre problemet, men løse det,” lyder budskabet.

At indgå i alliancer er en ny måde at løse komplekse sociale problemer på. I hvert fald hvis man spørger flere organisationer, der arbejder med hjemløshed.

Impact-alliancer er en metode, som er kendt fra USA og Canada, hvor blandt andet canadiske Calgary Homeless Foundation har haft stor succes med at nedbringe et massivt og stigende antal hjemløse. Også herhjemme er alliancer blevet brugt i arbejdet med hjemløshed.

“Alliancer er gode til at løse vanskelige problemstillinger. Aktører skal ikke arbejde isoleret, men i stedet gå sammen om at skabe forandring. Hverken kommuner, ngo’er, boligsektor eller vidensinstitutioner kan løse problemet alene. Det handler om at bringe parter sammen og arbejde mod det samme mål,” siger direktør i Hjem til Alle, Vibe Klarup, om deres arbejde med unge hjemløse i Danmark.

Et massivt problem
Ser man på tallene, vidner de om et stort behov for en løsning. Sidste år udkom VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd med en rapport over udvikling i hjemløshed. Den viser en stigning på otte procent i antallet af hjemløse borgere siden 2009 og en fordobling af unge hjemløse på otte år.

I 2008 steg hjemløseraten med 35 procent i den canadiske by Calgary, hvilket fik organisationen Calgary Homeless Foundation til at sætte ind og kræve forandring.

Da organisationen startede arbejdet med alliancen, var der 102 aktører, som hver især arbejdede med hjemløshed – problemet var bare, at ingen gjorde det på samme måde. Alle organisationer havde til formål at udrydde hjemløshed. Udfordringen var, hvordan det skulle gøres.

“Vi lavede en tiårsplan, som vi præsenterede for alle de herværende forskellige aktører. Vi blev ved med at invitere organisationer, selvom nogle var kritiske over for metoden i starten. Til sidst var vi så mange, der samarbejdede, at de udenforstående organisationer godt kunne se, at det vi gjorde, det rent faktisk gav mening,” fortæller formand og direktør i Calgary Homeless Foundation, Diana Krecsy.

Organisationen blev ‘moderorganisationen’ for hele netværket. Ved at samle data fra erfaringer fra de forskellige programmer kunne de se, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Dermed var al viden samlet på ét sted og administreret af én moderorganisation. Det var et af de afgørende elementer for succes.

“Vi arbejdede ud fra housing first-princippet, hvor det første skridt er at finde et permanent hjem til de hjemløse. Man behøver ikke at være enige om alt, men man skal i hvert fald ro i samme retning,” lyder det fra direktøren.

Skab succesen
På trods af de deprimerende tal er der optimisme at spore hos organisationerne. Det skyldes først og fremmest, at den nye metode har kastet gode resultater af sig.

I Danmark har Bikubenfonden stillet deres boligmasse til rådighed. Fonden administrerer en række kollegier, som traditionelt set kun er kommet studerende til gode.

“Hvorfor ikke åbne kollegierne for denne særlige målgruppe og se, om vi kan inkludere unge hjemløse. Ved at bo med studerende i et miljø med fællesskaber, udvikling og læring, kan de måske også selv blive studerende en dag. Det testes nu på kollegier rundt om i landet. Det er et af de tiltag, som alliancen har medført,” siger Vibe Klarup.

Også Calgary Homeless Foundation har haft succes med metoden. Efter ti år med alliance-arbejdet er resultaterne mærkbare. 10.000 mennesker har fået boliger, og hjemløseprocenten er faldet med 27 procent per indbygger i byen.



Drop enkeltprojekter

Herhjemme er der stort fokus på hjemløse, når vinteren og kulden sætter ind. Der oprettes nødherberger, suppekøkkener og andre akuttilbud til de hjemløse. Problemet er, at det ikke ændrer det fundamentale problem med hjemløshed, forklarer Vibe Klarup fra Hjem til Alle.

“Der findes mange fine projekter i dette land. De er oftest sponsoreret i en to-tre-årig periode. Selvom de skaber en forandring, så rykker de ikke dagsordenen. Et enkelt projekt kan ikke løse de problemstillinger, som vi arbejder med,” siger hun.

Arbejdet med alliancer virker, men det kræver ihærdighed at skabe en velfungerende alliance. Den erfaring har Diana Krescy fra Calgary Homeless Foundation også gjort sig.

“Vi kan se, det virker. Men det kræver hårdt arbejde og tålmodighed. Først tre år inde i programmet kunne vi se de første resultater. Men man skal huske, at det ikke handler om at få alle ombord på én gang, men i stedet gå efter nøgleaktørerne og derefter bygge det op,” siger hun.

“Man skal have tillid til de andre parter og være beredt på, at det tager lang tid at blive enige om at gøre tingene på en anden måde. Men hvis man kan det, så kan det resultere i store ændringer,” tilføjer Vibe Klarup.

Brug for strukturel forandring
For at komme i mål med impact-alliancer skal der ifølge Vibe Klarup ske en strukturforandring i ngo-sektoren herhjemme.

“Vi skal ikke lindre, men løse problemet. Det kræver, at man overvinder sin organisations-egoisme. Langt de fleste tænker på, hvordan de kan profilere deres organisation bedst, og hvordan de kan sørge for penge til organisationen. Men hele øvelsen handler om at spørge sig selv, hvordan vi i stedet sammen kan løse det overordnede mål,” siger hun og fortsætter:

“De seneste 20 år har vi arbejdet ud fra og opdraget hinanden til at tænke i projekter og projektmageri. Nu bliver vi nødt til at gennemføre strukturelle ændringer for at skabe en forandring,” siger hun.

Den opfattelse er Diana Krecsy fra Calgary Homeless Foundation enig i.

“Klienten skal være først. Det handler ikke om dit ego, det handler ikke om politik eller om din vision for din organisation. Det her handler om de hjemløse, og hvad de har brug for,” afslutter hun.






Forrige artikel Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video” Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video” Næste artikel Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.